Writing Camp Puljen

Søg om støtte til afvikling af sangskrivercamps. Ansøg inden d. 30. aug.

13. August 2025

Musikforlæggerne og DPA inviterer til at skabe nye professionelle sangskrivercamps

To gange om året uddeler DPA sammen med Musikforlæggerne støtte til sangskrivning gennem Koda Kulturs Writing Camp-pulje. Du kan søge om støtte til afvikling af professionelle og ambitiøse sangskrivercamps. Man kan søge til udgifter såsom rejseudgifter, overnatning og studieleje. Writing Camp-puljen kan søges af autorer og musikforlag, der er medlem af Koda. Næste frist er den 30. august kl. 15.

Læs hvad andre siger om puljen her

Hvad kan man søge til?

Man kan søge støtte til interne og eksterne sangskrivercamps med andre deltagere. Det skal beskrives i ansøgningen, om campen er målrettet mod specifikke artister eller til et katalog, og hvem der har værtskabet. Puljen støtter ikke individuelle sangskrivere, der rejser ud til camps eller deltager individuelt i lokale camps.

Writing Camp-puljen har frist 2 gange om året. D. 30. august kl. 15 og igen d. 31. januar kl. 15. Læs mere, og søg puljen her

Puljen administreres af DPA og Musikforlæggerne i Danmark for Koda Kultur.