Hvis du har skrevet tekster, der er blevet udsendt i dansk radio, tv eller på streamingtjenester på en måde, hvor materialet kan have været udsat for privatkopiering, kan du søge om vederlag.
Sådan søger du: Indsend dokumentation for udsendelse eller streaming af dine værker til os på dpa@dpa.org. Det kan fx være programoversigter, links til streamingtjenester eller anden form for bevis for offentliggørelse.
Frist for at søge om 2025-midler er 1. februar 2026
Dokumentation, der indsendes efter denne dato, vil blive behandlet i fordelingen for det år, hvor den modtages – dog senest tre år efter udsendelsen.
Fordelingsprincip: Efter fristen gennemgår vi alle indsendte dokumentationer. Alle værker, der opfylder kriterierne, behandles lige – uanset type, længde eller genre.
Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvorvidt dit værk er omfattet, er du meget velkommen til at kontakte os.