22. marts 2024
Kære medlemmer
En af årets vigtigste dage i vores forening er vores generalforsamling, hvor alle medlemmer er velkomne.
På generalforsamlingen kan du blive klogere på DPA’s politiske arbejde, du kan bruge din stemme, når der er valg til bestyrelsen, og du kan møde andre medlemmer.
Generalforsamlingen afholdes 16. maj kl. 17.00. Vi begynder i år med lidt mad og drikke, og så går selve generalforsamlingen i gang kl. 17.30. Generalforsamlingen bliver holdt på Lautrupsgade 9 i Nordhavn. Som medlem af DPA har du modtaget en indkaldelse på mail.
Her kan du se hvem, der stiller op til bestyrelsen
Her kan du tilmelde dig generalforsamlingen
Fuldmagt og afstemning
Der vil være mulighed for at stemme med fuldmagt. Hver deltager på generalforsamlingen kan medbringe op til 3 fuldmagter fra andre medlemmer. Kontakt DPA’s kontor for at få fuldmagtsskabelon på mail: dpa@dpa.org.
Hvis du ikke kan være til stede på generalforsamlingen og ikke kan give din fuldmagt med til en kollega, så kan du stemme på de opstillede kandidater via mail til DPA’s kontor. Skriv til dpa@dpa.org for at få stemmesedlen. Deadline for at rekvirere stemmesedlen er onsdag den 8. maj, men man er velkommen til at sende sin seddel ind via mail frem til midnat den 9. maj - dog kan man ikke få assistance fra kontoret den 9. maj.
Vækstlagsmedlemmer kan ikke stemme til generalforsamlingen, men er meget velkomne til at deltage.
Vi glæder os til at se jer!
Foto: Kim Vadskær