Bliv vækstlagsmedlem i DPA!

Er du upcoming sangskriver, producer eller artist med ambitioner om at blive professionel? Så bliv vækstlagsmedlem i DPA, og få et stærkt netværk i musikbranchen.

Bliv vækstlagsmedlem

Er du upcoming sangskriver, producer eller artist med ambitioner om at blive professionel? Så bliv vækstlagsmedlem i DPA, og få et stærkt netværk i musikbranchen.

 

Vækstlagsmedlemskabet er for dig, der gerne vil have et netværk af andre unge musikskabere, og dygtiggøre dig inden for dit felt. Om du er sangskriver, producer, artist eller en blanding, og om du laver pop, elektronisk, hiphop eller noget helt fjerde er ikke vigtigt. DPA er for dig, der gerne vil gøre din musik til en forretning.

 

Vi holder løbende events specifikt for vækstlagsmedlemmer. Her kan vi fx invitere etablerede navne til at dele ud af deres erfaring eller zoome ind på ind på en bestemt del af branchen. Og så er der selvfølgelig altid tid til en øl og en snak efterfølgende med god mulighed for at netværke og møde dine kollegaer.

 

BLIV MEDLEM HER

Det får du som vækstlagsmedlem i DPA:

  • Et unikt netværk af professionelle sangskrivere og producere

  • Relevante arrangementer og projekter

  • Invitation til den årlige medlemsfest samt sommerbar

  • Muligheden for at blive en del af mentorprogrammet

 

Information om vækstlagsmedlemskab

  • For at blive medlem skal du sende en ansøgning ind. Ansøgningen bedømmes af DPA’s bestyrelse. Her kigges både på din motivation og dit potentiale for at skabe en professionel karriere. Der lægges bl.a. vægt på samarbejdspartnere – både nuværende og tidligere.

  • Det koster 50 kr. om måneden* eller 600 kr. om året at være vækstlagsmedlem i DPA. *binding på ét år.

  • Vækstlagsmedlemskabet er for dig, der endnu ikke tjener nok på din musik til at blive almindeligt medlem. Her skal man have tjent 4.000 kr. om året i Koda de sidste to år. Når du tjener over dette, overgår du til at være almindeligt medlem.

Det siger vores vækstlagsmedlemmer:

Jeg synes først og fremmest, at det er dejligt med et fællesskab af andre ligesindede musikere. Det er altid nogle spændende og relevante emner til vækstlagsaftenerne, som man helst ikke vil gå glip af. Og så er det bare en masse gode folk og god stemning!

Filippa de Neergaard, vækstlagsmedlem.

Som upcoming sangskriver er det essentielt for mig at udvide mit netværk og lære mere om musikbranchen. Det får jeg gennem det fællesskab som DPA’s vækstlagsmedlemskab er.

Line Spangsberg, vækstlagsmedlem.

Igennem DPA's vækstlag, har jeg fået et netværk af folk som alle vil det samme og som bruger hinanden til at både at sparre, men også bare hygge sig sammen. Og så er der bare nogle mega fede tilbud.

William Dinesen, vækstlagsmedlem.

BLIV MEDLEM HER