6. okt. 2026
Musikbranchen har været under kraftig forandring de sidste mange år. Det kan efterhånden være svært at finde hoved og hale i, hvordan man bedst får sin musik ud og leve. Og hvordan får man skabt en bæredygtig karriere, hvor man tjener penge på sin musik.
DPA inviterer til workshop, hvor vi guider dig til musikbranchen anno 2026. Vi snakker indtjeningsmuligheder og rettigheder, og hvordan man laver en forretningsplan, mens man laver kunst. Vi dykker ned i,, hvordan man bedst udgiver sin musik, med tips og trick til alt fra mix/master til promovering af musikken.
Workshoppen henvender sig til dig, der har skabt musik i mange år, men har brug for en genopfriskning af markedet og branchen i dag.
Tid og sted
Lørdag den 28. november 2026
Kl. 10-16
Apex One
Brofogedvej 10, København NV
Ansøgning
Søg om en plads på workshoppen her
Ansøg senest 26. oktober 2026 kl. 15.
Alle medlemmer af Koda kan søge. Der er et begrænset antal pladser.
Dagens program
Musikken og forretningen: Hvordan sammensætter du dine indkomster som musikskaber, og hvordan får du en bæredygtig karriere med musikken
Sådan laver du albums i dag: Hvad kræver det og hvilke “tricks” er der – herunder til mix og mastering? Hvordan promoverer du din musik? Kan man komme i mål selv, uden at have den helt store pengepung fremme?
Afslutning med lidt at spise og drikke
Dagens undervisere
Kasper Holm Larsen, tovholder på workshoppen
Producer og sangskriver igennem en menneskealder. Selvlært. Skriver og producerer for folk i ind- og udland. Kasper har blandt andet arbejdet med Kylie Minogue, Craig David, Madison Beer, Conor Maynard, Joey Moe og mange andre.
Kasper har over 500.000.000 streams i sit bagkatalog.
Haukur Karlsson er en islandsk komponist og musikproducer, der arbejder
med film, tv og trailere. Han stammer oprindeligt fra det nordlige
Island, men er nu bosat i København. Hans arbejde har indgået i
projekter for store studier som Netflix, Lionsgate og Sony
samt store tv-netværk som NBC og Fox Sports.
Hans meritter omfatter musik til trailere for den Oscar-nominerede
film Nuremberg samt bidrag til det prisvindende videospil
God of War: Ragnarök. Han har også komponeret musik til en lang række
kortfilm, der er blevet vist på internationale filmfestivaler,
og har samarbejdet med instruktører fra hele verden.
Som producer har hans arbejde opnået millioner af streams på
forskellige platforme. Han har en kandidatgrad i komposition til film og tv
fra Royal College of Music I London.
Emilie Pil stiftede i 2020 selskabet FRIDAY management, som i dag bl.a. huser Kind mod Kind, Mona Moroni, Loui Henderson, Carlina de Place m.fl.. Med en baggrund som (næsten) uddannet grafiker, senere hen A&R på Sony Music, radiovært på The Voice og nu både selvstændig manager og independent pladeselskabejer, har Emilie stor erfaring interesse i og erfaring med danske musikscene. Dette blev også honoreret i 2023, da hun det år var blandt vinderne af Nordic Music Biz’ 2023 “Top 20 Under 30”.
Workshoppen er muliggjort af midler fra Koda Kultur.
