4. sep. 2025
Musikbranchen har været under kraftig forandring de sidste mange år. Det kan efterhånden være svært at finde hoved og hale i, hvordan man bedst får sin musik ud og leve. Og hvordan får man skabt en bæredygtig karriere, hvor man tjener penge på sin musik.
DPA inviterer til workshop, hvor vi guider dig til musikbranchen anno 2025. Vi snakker indtjeningsmuligheder og rettigheder, og hvordan man laver en forretningsplan, mens man laver kunst. Vi dykker ned i,, hvordan man bedst udgiver sin musik, med tips og trick til alt fra mix/master til promovering af musikken.
Workshoppen henvender sig til dig, der har skabt musik i mange år, men har brug for en genopfriskning af markedet og branchen i dag.
Tid og sted
Lørdag den 11. oktober 2025
Kl. 10-16
Apex One
Brofogedvej 10, København NV
Ansøgning
Søg om en plads på workshoppen her
Ansøg senest 18/09.
Alle medlemmer af Koda kan søge. Der er et begrænset antal pladser.
Dagens program
Musikken og forretningen: Hvordan sammensætter du dine indkomster som musikskaber, og hvordan får du en bæredygtig karriere med musikken
Sådan laver du albums i dag: Hvad kræver det og hvilke “tricks” er der – herunder til mix og mastering? Hvordan promoverer du din musik? Kan man komme i mål selv, uden at have den helt store pengepung fremme?
Afslutning med lidt at spise og drikke
Dagens undervisere
Kasper Holm Larsen, tovholder på workshoppen
Producer og sangskriver igennem en menneskealder. Selvlært. Skriver og producerer for folk i ind- og udland. Kasper har blandt andet arbejdet med Kylie Minogue, Craig David, Madison Beer, Conor Maynard, Joey Moe og mange andre.
Kasper har over 500.000.000 streams i sit bagkatalog.
Mads Bunch Johansen
Producer, mix engineer, trommeslager & forsanger.
Producer/mixer for bl.a. Isam B, ELBA, Rebecca Lou, Lucky Lo, TERESE og M Rosenbaum.
Bachelor fra Rytmisk Musikkonservatorium i København.
Har som trommeslager turneret en del rundt i verden, bl.a. i USA og Kina.
Katrine Normann driver managementbureauet Spektakel, som snart runder to år. Hun har en særlig interesse i at udvikle artister fra bunden og en stærk GØR-DET-SELV-ånd. Katrine arbejder med kunstnere på de alternative scener, især inden for punk, rock og indie, og har her opbygget erfaring med selvudgivelser og alternative tilgange til kunstnerkarrierer. Hun har særligt fokus på liveoplevelser og har via denne hjulpet sine artister med at indtage store scener som bl.a. Roskilde Festival.
Som tidligere daglig leder på Hotel Cecil og eventmager har Katrine indgående kendskab til, hvordan spillesteder og festivaler fungerer indefra. Den erfaring bruger hun nu gennem sit management til at bygge bro mellem kunstnere og livebranchen - og til at skabe langsigtede, bæredygtige rammer for deres karrierer som mennesker og kunstnere.
Workshoppen er muliggjort af midler fra Koda Kultur.