For tiden kan vi desværre ikke mødes til de sædvanlige vækstlagsaftener, hvor vi snakker, hygger og spiser pizza. Vi præsenterer derfor nu to webinarer for alle DPA’s vækstlagsmedlemmer. Her får du muligheden for at blive klogere på det med at have sin egen virksomhed eller at brande sig selv.
Da der er et begrænset antal deltagere på begge webinarer, kan du kun melde dig til ét af de to arrangementer.
Webinar #1: Få styr på din virksomhed
Tirsdag d. 9. februar, kl. 10-12
Hvordan er det nu lige det er med moms og skat? Skal man have en virksomhed, og hvordan er det med fradrag? Revisor Lars Silva giver et lynkursus i det selvstændige økonomiske liv som kreativ, med god tid til også at besvare jeres spørgsmål.
Webinar #2: Storytelling – sådan brander du dig selv
Mandag d. 15. februar, kl. 10-12
Hvordan kan du fortælle din egen historie på en måde så presse, samarbejdspartnere og fans interesserer sig for den? Det arbejder vi med på dette webinar, hvor journalist og forfatter Danni Travn vil hjælpe med at brande dig selv gennem storytelling. Danni Travn har arbejdet med en lang række danske musikere – bl.a. MØ, Mads Langer og The Minds of 99.
Begge webinarer foregår over Zoom.
Tilmeld dig på oliver@dpa.org, hvor du skriver hvilket af de to webinarer du vil deltage på. Man kan kun tilmelde sig ét af de to. Der er et begrænset antal pladser på begge, og tilmelding er efter først-til-mølle-princippet.
Er du ikke vækstlagsmedlem? Læs mere og bliv det her.