Vigtigt: Ændringer af svartider og frister

Nyt legatsystem hos Koda Kultur skaber ændringer, læs om dem her.

7. okt. 2026

Ændringer af frister og svartider ifm. nyt legatsystem

Koda Kultur lancerer den 2. november 2026 et nyt legatsystem, som skal gøre det nemmere og mere intuitivt at søge støtte.

 

Midlertidig lukning

I forbindelse med overgangen til det nye system vil der være en periode, hvor du ikke kan tilgå legatsystemet eller dine igangværende ansøgninger. I samme periode kan Koda Kultur ikke udbetale støtte.

 

Vigtige datoer

· Den 16. oktober 2026: Sidste dag, hvor du kan tilgå det nuværende legatsystem.

· Den 17. oktober – 1. november 2026: Legatsystemet er lukket. Du kan ikke tilgå ansøgninger, og Koda Kultur kan ikke udbetale støtte.

· Den 2. november 2026: Det nye legatsystem åbner.

 

Midlertidigt lukkede puljer

I perioden 16. oktober til 1. november vil det ikke være muligt at søge:

  • Den Faglige Pulje

  • Akut Markedspuljen

  • Arbejdsophold i Los Angeles og London

 

Længere behandlingstid

Ansøgninger til PR & Promotion, Akut Markedspuljen og Arbejdsophold i Los Angeles og London, der havde frist d. 24. september kan forvente længere behandlingstid end normalt på grund af systemskiftet.

 

Elitepuljen åbner i november

Elitepuljen åbner i det nye system den 2. november og kan søges frem til den 19. november.

Vi beklager de gener, som overgangen måtte medføre, og ser frem til at byde velkommen i vores nye legatsystem.