26. februar 2024
I dag kan du søge de Koda Kultur-puljer, DPA administrerer, langt oftere, end du har kunnet før. Vi vil derfor gerne hjælpe med legatansøgninger, og vi lister derefter nogle tips og tricks til din ansøgning herunder:
Kort og tydelig beskrivelse af projekt
Vær konkret i din ansøgning. Sørg for, at der ikke er tvivl om, hvad du søger til.
Sæt dig ordentligt ind i den pulje, du søger. Sørg for, at ansøgningen matcher puljen bedst muligt. Hvis du har spørgsmål til puljerne, kan du altid kontakte os.
Lav et klart og gennemskueligt budget
Brug og udfyld budgetskemaet i ansøgningsmodulet, når du søger på Koda Kultur
Gør det tydeligt, hvad du søger støtte til. Definer de forskellige poster så vidt muligt.
Lav et realistisk budget.
Vedhæft altid musik
Sørg altid for at vedhæfte nogle numre, så legatudvalget kan lytte til dit arbejde.
Sørg for, at der ikke linkes til betalingstjenester (eks. Spotify).
Du kan også vedhæfte tekst, hvis det er relevant for dit projekt.
Vedhæft så vidt som muligt musik, der er relevant for projektet, du søger penge til.
Hvor meget skal/kan jeg søge til?
Det er ikke alle puljer, som har en beløbsramme, derfor er det vigtigt at være realistisk i forhold til, hvad projektet søger støtte til.
Hvis du er tvivl, kan du tage et kig på de tidligere tildelinger i de forskellige puljer her.
Hvad gør jeg, hvis jeg får afslag?
Afslag betyder heldigvis ikke, at du aldrig kan søge igen.
Akut markedspuljen, PR & promotion, Uddannelsespuljen samt arbejdsophold i L.A. og London har ansøgningsfrist ni gange årligt. Der er derfor rig mulighed for at søge puljerne igen, hvis du får afslag.
Her kan du se de kommende frister for alle puljer, som er administreret af DPA.
Alle puljerne har frist kl. 15.00 på den pågældende dag.
Du får svar ca. 3 uger efter ansøgningsfristen. Bemærk, at der ikke er frister i juni, juli og december. Der vil i disse perioder derfor være længere svartid.
Find alle legater og søg dem her.
Foto: Sophus Wolf