Tillykke til Jørgen Thorup!

DPA's næstformand Jørgen Thorup fylder 60 år på fredag d. 2. oktober. Stort tillykke herfra!

Næstformand i DPA Jørgen Thorup fylder 60 år d. 2. oktober. Jørgen har været professionel musiker og sangskriver stort set hele sit liv, og satte i en lang årrække sit præg på et af Danmarks største orkestre Shu-Bi-Dua. Han har også af flere omgange været omkring Melodi Grand Prix og Laban og en lang række orkestre og artister som sanger, musiker og sangskriver.  

Jørgen skaber med sit smittende humør, nærvær og høje energiniveau en god atmosfære omkring sig, og har i mange år været en af Koda Skolekontakts centrale sangskrivere på skoler i hele landet. Her har han lavet sange sammen med eleverne, og lært dem om musikkens værdi og glæden ved kreativitet. Det er også det han gør, når han er ude i virksomheder, hvor han skaber et kreativt rum for ledere og medarbejdere, som de kan samles i. Jørgen har også i mange år været aktiv i DPA, hvor han de sidste 6 år har været næstformand, og i Dansk Kunstnerråd, hvor han er formand og samlede fokus i en krisetid med 2%-omfordelingsbidraget som udfordring. Jørgen har også i en årrække været formand for Spil Dansk foreningen, hvor han har været central i at gøre musikken levende sammen med kommuner, musikere og sangskrivere i hele landet.  

 

På dagen d. 2. oktober udsender Jørgen en ny soloplade med en samling nye velproducerede sange.

 

Vi ønsker dig tillykke med dagen og pladen, Jørgen, og takker for din indsats i dansk musikliv i det hele taget og DPA i særdeleshed. 

Af Niels Mosumgaard, formand i DPA.