TikTok for musikskabere

Bliv klogere på hvordan du kan bruge TikTok i din musikkarriere tirsdag den 14. marts.

28. februar

Nu kan du blive klogere på TikTok og hvordan du kan bruge denne platform til at promovere jeres musik og opbygge din fanbase.

 

TikTok er blevet en af de mest populære apps i verden, og det er nu på tide at lære at udnytte dens potentiale. Til det har vi inviteret Anna Katinka Kristensen og Dana Møller-San Pedro fra Warner Music, der til dagligt arbejder med sociale medier og audience engagement for deres artister. De vil fortælle om hvordan man kommer i gang på TikTok, hvordan de som musikselskab bruger platformen og give tips om, hvordan man kan udvikle en strategi for at fremme sin musik på TikTok. Du vil også få mulighed for at arbejde med dine egne TikToks og få feedback og input fra Anna og Dana.

Dana og Anna arbejder til daglig i marketing hos Warner Music Denmark, hvor de opbygger og udvikler kreative kampagner og brands for danske artister, blandt andet på sociale medier. Gennem de seneste år har TikTok fået en fast plads i strategier for udgivelser og i musikbranchen generelt. Det gælder både upcoming og de helt etablerede artister, som de til daglig arbejder med.

Vi slutter aftenen af med lidt at spise og drikke.

Tid og sted

Tirsdag 14. marts

Kl. 17-20

Lautrupsgade 9, 5. sal

2100 København Ø

 

Tilmelding

TILMELD DIG HER

 

Hvis du vil se med på en livestream, kan du skrive til oliver@dpa.org.

Både almindelige medlemmer og vækstlagsmedlemmer af DPA kan deltage i arrangementet. Der er et begrænset antal pladser.