22. april 2022
”Der kan være lige så mange fremgangsmåder i sangskrivning, som der er sangskrivere. Men ét er sikkert, vi kan alle få gavn af hinandens erfaringer og tanker.” - Marcus Winther-John
Efter en længere Coronapause er ”Songwriters masterclass” tilbage! Den 3. maj inviterer DPA, DJBFA & Koda til seminar, hvor vi kigger under kølerhjelmen på sangskriverfaget i selskab med Marcus Winther-John.
For at få det maksimale ud af den utæmmede magi og inspiration, som er en del af den kreative proces, skal vi strukturere og konceptualisere. Det afprøver vi sammen for at klargøre, hvordan man får skabt den ultimative ramme om sin sang. Til at hjælpe os får vi også besøg af topliner Sophie Ziedoy og producer Joachim Ersgaard, som lægger grunden, indspiller og klipper.
Vi undersøger rummet mellem kreativt kaos og effektiv struktur og inviterer dig ind i processen, når vi skriver en sang sammen på stedet. Vil du være med?
Seminaret slutter af med lidt hygge. Husk at medbringe et gyldigt coronapas!
Tid & sted
3. maj 2022, kl. 16:30-19:30. Lautrupsgade 9. 2100 København Ø
Alle medlemmer af Koda kan deltage.