Sangskriverworkshop på Samsø

Kunne du tænke dig at være med til en uges sangskrivning på Samsø i uge 35? Så læs mere og søg her.

Sangskriverworkshop på Samsø

Ugen er arrangeret af Peter Busborg, Søren Jacobsen, Søren Skov og Ivan Pedersen. De tre førstnævnte er writere/producere og staben af kompetente bag pulten er i år forstærket med Oli Poulsen (har lavet alt, bl.a. Sanne S. og Hanne Boel). Ivan Pedersen deltager i skrivningen, men svæver desuden over vandene som overseer for arrangørgruppen.

Skab evergreens
Workshoppen har fire professionelle studio-faciliteter opstillet i suiter on site. Vi bor tæt (enkeltværelser) i små landsbyhuse i Besser på Samsø og arbejder på kryds og tværs med hinanden i skiftende teams af tre skabende. Vi arbejder på både dansk og engelsk  Ugen slutter med en afslappet samlet offentlig koncert.

Vi kan være 12 medvirkende (inkl. writere/producere) hvor arrangørgruppen sammensætter deltagerlisten, så vi har alle kompetencer – toplinere – tekstmennesker – arrangører/programmører bredt repræsenterede i alle teams.

SE EN VIDEO OM CAMPEN HER

Sådan ansøger du om at deltage
Meld interessen for medvirken og fortæl om dig selv og dine mål med deltagelsen i en mail: ivan.pedersen@live.dk

Spørgsmål omkring praktik venligst til Ivan Pedersen på 51362422.

Ansøgningsfrist 1. juni. 2021 Du kan forvente hurtigt svar.

 

Hvis du bliver valgt som deltager, er der en deltagerbetaling på 6.000 kr. der dækker en uges overnatning, forplejning og rengøring. Det er muligt at søge uddannelsespuljen ifm. udgifterne til deltagelse. Vi kan ikke garantere at ansøger får tildelt et uddannelseslegat, da beslutningen suverænt ligger hos udvalget. Du skal selv betale rejse til og fra.