21. sep. 2026
SÆT KRYDS I KALENDEREN TORSDAG D. 1. OKT. KL. 10-12.
DPA's kontor
Gørtlervej 2, 2. tv. 2400 København NV
Velkommen hos det analoge nyhedsbrev hos DPA
Hos DPA vil vi gerne nærme os hinanden, møde hinanden, vidensdele med hinanden og bringe os endnu tættere på hinanden som forening.
Ord & Toner (Live i Nordvest) er et koncept, hvor du får mulighed for at lære noget nyt på baggrund af temaer, der vedrører jer som professionelle sangskrivere og producere, ofte af medlemmer der deler ud af deres egen erfaring. Derudover er det en god mulighed for et hyggeligt og kollegialt samvær, der passer ind i en travl hverdag.
Tema for næste gang: Sydafrika som marked ved samtale af OneGroove medstifter, Rasmus Allin og producer Carmen Tynell.
Først til mølle, da der er begrænset plads. Tilmelding er gratis, og alle slags DPA-medlemmer er velkomne, også dig der bare er nysgerrig på DPA som forening. Der vil være lidt kaffe og croissanter.
Tilmelding til Ord & Toner (Live i Nordvest) – Udfyld formular
Lidt om OneGroove og Sydafrika
Sydafrika har en af verdens mest dynamiske musikbrancher og har de sendte år fået stor global opmærksomhed. Dog er sydafrika som eksportmarked stadig meget et overset markeder for nordiske sangskrivere og producere, og mange er usikre på mødet med en et folk, en kultur og en branche så forskellig fra den/det danske. Med Amapiano som det store sydafrikanske eksport gennembrud strømmer, afrohouse, pop, RnB, gqom, hiphop og alt derimellem ud i verden. Johannesburg, Durban og Cape Town producerer musik der spiller globalt, og der findes reelle åbninger for udenlandske skabere som forstår at møde markedet og menneskene på dets egne præmisser. Det kræver tid, tilstedeværelse og relationer der bliver bygget over år, ikke over enkeltbesøg.
Om One Groove
One Groove er en organisation der arbejder med musikalsk co creation mellem Norden og det afrikanske kontinent. Kernen er residencies og camps hvor sydafrikanske og nordiske skabere, kurateret med musikalsk og menneskelig omhu, mødes på lige fod i fælles kunstneriske processer der producerer sange, samarbejder og relationer der holder over tid.
Om oplægsholderne:
Om Rasmus Allin
Rasmus har med en baggrund som blandt andet musikproducer arbejdet med det sydafrikanske musikmiljø i 15 år og de seneste tre år intensivt gennem camps, sync-samarbejder, konferencer og udgivelser via One Groove og sit arbejde som A&R hos det Berlin/Amsterdam-baserede label og sync-agentur Field Supply. Han er medstifter og CEO af One Groove sammen med Thandi Dyani, er baseret mellem Johannesburg og København.
Om Carmen Tynell
Carmen arbejder som producer under navnet TMI Tammi. Hun er uddannet musikproducer fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og arbejder til dagligt fra sit studie på Frederiksberg. Carmen arbejder på tværs af alternativ pop, kommerciel pop og eksperimenterende genrer. Hun har arbejdet med navne som Berg, Debbie Sings, Randi Oline, Smag På Dig Selv og Thea Dora og har blandt andet produceret Bergs gennembrudshit “Koldblodet Killer”, som er gået guld i Danmark. Derudover er hun tidligere deltager på OneGroove Camp i Sydafrika og ligger nr. 6 på SA Airplay Chart med en sang co-skrevet med den sydafrikanske sanger og sangskriver Craig Lucas. Et flerårigt samarbejde med Craig Lucas, som begyndte på en One Groove-camp og p.t. resulterer i airplay-succes på det sydafrikanske marked, samt flere sange inkluderet på Craigs kommende album.
OneGrooves arbejdsprincipper:
One Groove har diversitet og kønsbalance som ufravigelig forudsætning for alle projekter. I tidligere One Groove-projekter har 57% af de danske deltagere har været kvinder og 57% har identificeret sig som etnisk minoritet i Danmark. One Groove skaber inkluderende og sikre rum, hvor diverse grupper kan samarbejde på tværs af kulturer og baggrunde, forudsætningen for at skabe musik af reel kvalitet og opbygge professionelle fællesskaber. Deltagerne underskriver inden projektet en waiver med Community Guidelines. One Grooves projekter overholder DPA's safer space-principper.
Paritetsmodellen (lige mange deltagere fra hvert kontinent) er ikke kun et princip, men et strukturelt greb der fjerner de asymmetrier der ellers ofte definerer nord-syd-samarbejder. På camps arbejder OneGroove med klare rammer for konsent, kredit og ejerskab, og den redaktionelle praksis lader de afrikanske stemmer åbne og lukke fortællingen. Over årene har de raffineret metoder, der gør at etablerede navne og talenter kan skabe sammen på lige fod uden at hierarki bliver defineret.
Vi glæder os til at se jer til en til en hyggelig og lærerig formiddag her i Nordvest.
