12. januar 2024
Kære medlemmer
Et nyt år ligger foran os, og vi er som skabere vant til, at det blanke stykke papir eller skærm foran os kan være lige dele frygtindgydende og inspirerende. Frygtindgydende i sin gabende tomme uvished om, hvad der kommer, men inspirerende netop på grund af friheden til at skabe helt fra bunden.
Når vi som skabere formår at gå til den opgave, så er det fordi, vi læner os ind i håndværket og alt det, der er kommet før. Visheden om, at vi står på skuldrene af noget, som kom før os og også vil være her efter os. Og på samme måde er det nye år en mulighed for at læne os ind i vores erfaring og trække trådene fra det gamle med videre ind i det nye.
2023 blev året, hvor vi for alvor kom på fornavn med en masse tjenester, som til sammen dækkede over den kunstige intelligens’ indtog i verden. Tjenester, hvis essens bygger på vores værker, foruden hvilke de ikke ville have noget indhold at producere ud fra. Kunstig intelligens står, med andre ord, entydigt på skuldrene af alt det, der kom før. Og selvom det er nemt at være dystopisk anlagt, så skal vi ikke glemme, at så længe der er værker, som danner basis for en tjeneste, så skal disse selvfølgelig licenseres. Derfor kommer vi i 2024 fortsat til at kæmpe nationalt og internationalt for at sikre den stærkeste lovgivning på feltet, så ophavspersonernes værker bliver licenseret og vederlagt. Det gør vi i regi af Koda herhjemme og i ECSA, vores fælles europæiske paraplyorganisation, som repræsenterer mere end 30.000 medlemmer.
2023 blev også året, hvor vi for første gang fik konkrete, målbare tal på den mentale sundhed for musikskabere og udøvere fra Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling. Tallene gjorde én gang for alle op med myten om, at kunstnere i udgangspunktet er sårbare, skrøbelige typer og viste entydigt, at den enorme usikkerhed forbundet med faget, er de grundlæggende strukturelle udfordringer, der skaber langt højere andele af bl.a. angst blandt musikskabere – ikke mindst de unge, hvis skuldre næste generation engang skal stå på. Vi kommer i DPA til at fokusere på emnet og støtte op om initiativer, der adresserer de strukturelle rammer, som skal gøre det sikrere og bedre for vores medlemmer at være en del af den branche, vi alle elsker og ønsker at blive i.
En anden side af mental trivsel er også opgøret med sexisme og grænseoverskridende adfærd i vores branche. Med lanceringen af vores Safer Space-principper har vi i DPA taget et vigtigt skridt sammen, som kan give os et fælles sprog for det gode samvær, både i foreningen og i de mange initiativer, vi støtter ude i det danske musikliv. Retningslinjerne er ikke ment som en løftet pegefinger, men en invitation til dialog og udveksling. Det er et arbejde, som vi fortsætter, og vi sætter pris på alle de input, vi har fået fra jer, vores medlemmer, både ris og ros, så vi sammen kommer fremad og bliver klogere.
Streaming er selvfølgelig et afgørende fokuspunkt for foreningens arbejde med at sikre de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Når internationale techselskaber som Spotify og Deezer vælger at indføre nye afregningsmodeller, som rammer nationalt, står vi selvfølgelig klar til at kæmpe for vores medlemmers ret til passende vederlag, hvilket vi gør både i kraft af min position som Chair i ECSA’s streaming working group, men også på dette års SPOT Festival, hvor vi faciliterer en lang række debatter omkring emnet. Intet ville være nemmere end at påstå, at der fandtes simple løsninger på denne komplekse problemstilling – men der findes ikke ét fix, som tipper balancen i vores favør. Tværtimod er det en lang sej kamp, som kræver national og international lovgivning, politisk forhandling og en fortsat styrkelse af det kollektive. For kun sammen står vi stærkt.
Jeg ser frem til et spændende år, hvor vi følger de spor, vi har lagt, mens vi fortsat kæmper for nye landvindinger på vegne af vores medlemmer.
Tobias Stenkjær, sangskriver og forperson i DPA.
Foto: Kim Vadskær