12. maj 2022
Ved generalforsamlingen den 10. maj 2022 blev to nye medlemmer, Stine Kinck og Gisli Gislason, valgt ind i DPA’s bestyrelse. Naja Rosa Koppel, Daniel Mirza Salcedo og Claus Frovin blev valgt som suppleanter.
”Generalforsamlingen er årets vigtigste dag i DPA. Det er her alle medlemmer har mulighed for at komme med deres bud på foreningens retning og stemme kollegaer ind i bestyrelsen. Med Stine Kinck og Gisli Gislason har DPA fået erfarne kompetencer ind, der ved hvordan det danske og internationale musikmarked er skruet sammen og hvilke kampe sangskriverne til tider må tage for at få en ordentlig løn for deres arbejde. Jeg glæder mig til at samarbejde med dem og med et stærkt hold af nye suppleanter sammen med den resterende bestyrelse.” sagde Tobias Stenkjær, efter generalforsamlingen, der var hans første som forperson i DPA.
Tobias Stenkjær takkede afslutningsvis Caroline Ravn Andersen og Jesper Siberg for deres store indsats i bestyrelsen, da begge stoppede ved dette års generalforsamling som bestyrelsesmedlemmer.
I DPA’s bestyrelse er alle professionelle komponister, sangskrivere, tekstforfattere og producere, der kender udfordringerne ved at leve af at skabe musik og ved, hvad det det kræver at sælge sine værker og ofte drive en enkeltmandsforretning som musikskaber.
DPA’s bestyrelse
Forperson Tobias Stenkjær, sangskriver og topliner med en dansk grammy og internationale placeringer.
Næstforperson Mathias Madsen Munch, komponist med fokus på film, musicals og børnemusik.
Bestyrelsesmedlem Julie Aagaard, sangskriver, arbejder i Danmark og i udlandet. Artist under navnet Kill J.
Bestyrelsesmedlem Marcus Winther-John, sangskriver med over 20 års erfaring fra det danske marked.
Bestyrelsesmedlem Mattis Jakobsen, sangskriver og artist med erfaring nationalt og internationalt.
Bestyrelsesmedlem Stine Kinck: Sangskriver og labelejer med fokus på diversitet i musikbranchen.
Bestyrelsesmedlem Gisli Gislason: Sangskriver og tekstforfatter med erfaring fra Danmark og udlandet.
Suppleanter
Naja Rosa Koppel: Sangskriver og musiker med erfaring fra den danske musikscene og fra USA.
Daniel Mirza Salcedo: Sangskriver og producer, erfaring med artistudvikling samt erhvervsjurastuderende.
Claus Frovin: Sangskriver og tidligere leder af en musikefterskole.
Man er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen personligt eller på den fælles mail: bestyrelsen@dpa.org
Foto: Kim Vadskær