Netværksmøde for arrangører

DPA inviterer landets førende arrangører til netværksmøde 8. oktober.

24. september 2021

I DPA er det nu også muligt at blive medlem, hvis man har store rettigheder. De kan fx komme fra arrangementer til populære artister, symfoniorkestre osv.

 

Vi inviterer derfor landets førende arrangører indenfor kommerciel musik til netværksmøde hos DPA. Her kan du møde næstforperson i DPA Mathias Madsen Munch, arrangør Thomas Bryla samt DPA’s sekretariat til en drøftelse af bl.a.:

  • Sikring af arrangørrettigheder herunder Koda

  • Korrekt kreditering af arrangør i kommunikation

  • Anvendelse af arrangementer ud over den oprindelige i kontrakten

 

Vi opfordrer alle arrangører, der er meldt i Koda til at deltage.

 

Kontakt næstforperson Mathias Madsen Munch på 23902397 for yderligere oplysninger om dagens program.

 

Tilmelding

Tilmeld dig på mathias@dpa.org.

 

Hvis du selv har særlige spørgsmål og udfordringer i dit virke som arrangør, kan du sende dine spørgsmål på forhånd til sekretariatet på mathias@dpa.org.

 

Tid og sted

Fredag 8. oktober

Kl. 12-15

Lautrupsgade 9, 5.

2100 København Ø

 

Thomas Bryla har over 10 års erfaring med arbejdet som arrangør. Han har leveret arrangementer til flere af landets symfoniorkestre og arrangeret opsætninger for europæiske orkestre. Især har han arrangeret liveopsætninger af filmmusik og lavet originalarrangementer i orkestrenes møde med bla. rock, pop, jazz og den elektroniske musik. Desuden har Bryla i flere år været fast partner for flere filmkomponister og har orkestreret en række soundtracks.

 

𝗠𝗮𝘁𝗵𝗶𝗮𝘀 𝗠𝗮𝗱𝘀𝗲𝗻 𝗠𝘂𝗻𝗰𝗵 er komponist og sangskriver. Munch er uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium og har især skrevet musik til liveproduktioner herunder teaterkoncerter og interaktive koncerter i samarbejde med nogle af landets største aktører herunder DR Koncerthuset, Musikkens Hus, Museet for Søfart, Skovtårnet i Haslev m.fl. Munch har en forkærlighed for symfonisk musik og integrerer ofte orkester-elementer i sine produktioner. Han er desuden næstforperson i DPA, foreningen for professionelle sangskrivere og producere.