15. august 2022
Kom med til netværkseventet Animated Music i Viborg, der bringer det visuelle miljø i kontakt med komponister og lyddesignere!
Animated Music er en årlig netværksbegivenhed, der har til formål at bringe indholdsskabere fra det visuelle miljø i tættere kontakt med komponister og musikalske lyddesignere. DPA er i år med til at afholde arrangementet.
Animated Music udforsker det kreative samspil mellem musik og billeder i udviklings- og produktionsprocessen for at skabe et grundlag for innovation i fremtidige audiovisuelle produktioner. Arrangementet er også en netværksdag, der bringer komponister og skabere af visuelt indhold i tættere dialog med hinanden.
Hvem kan du møde?
Den oscar-nominerede komponist Germaine Franco vil give en talk, når hun er med direkte fra LA. Her vil hun tage os med bag lærredet på Disney-filmen Encanto, som hun har komponeret musikken til.
Enmandshæren, komponist og spildesigner Mads Vadsholt, rejser ind i processen bag computerspillet Forest Quartet, der er baseret på en musikdrevet fortælling, der går nye veje inden for spildesign. Vi hører om komponistens rolle som terapeut for instruktøren fra Benjamin Efrati, komponist bag musikken til den animerede opera Amok, som vandt Cristal for bedste kortfilm på årets prestigefyldte nnecy Festival. Gennem sit arbejde med Speak No Evil beskriver komponisten Sune Køter Køster sit manipulerende arbejde med publikums følelser og med musik og lyd i virtual reality. Sofie Birch fortæller om at komponere musik til fremmede verdener i animationsfilm med udgangspunkt i den kunstneriske kortfilm Terra Incognita, som vandt Connexion-prisen på årets Annecy-festival.
Tid og sted
27. september 2022
13.00 – 18.30
Viborg Musiksal - Gravene 25, 8800 Viborg
Tilmelding
Det er gratis at deltage. Der er et no-show-fee på 200 kr.
Arrangementet er støttet af Kodas kulturelle midler.