I stedet for at liste Peters lange imponerende karriere op (det er andre mere kvalificerede til end jeg) har jeg har valgt at fortælle om en episode, jeg synes beskriver Peter som jeg oplevede ham: Kærlig, kompleks, Karismatisk, hjælpsom, kunstnerisk og en sand rock’n’roller!
Peter var i 2011 blevet bedt om at samle et hold til indvielsen af Graceland Randers(Memphis Mansion), og havde inviteret mig til at synge et par sange.
Vi havde backstage lokale i Elvis Museet blandt dyrebare effekter og sarte møbler og gulvtæpper.
Jeg havde min, på det tidspunkt, 5-årige søn med. Pludselig siger Peter, “jeg skal lige hente noget ude i bilen”. Han var kommet i malehumør.
Kom her, siger han til min søn, og breder lærred, maling og pensler ud på gulvet i museet, der nu var atelier!
Mere end et år senere siger Peter til mig, at han stadig har det lærred stående, og at han da mente det burde laves færdigt. Min kone er meget begejstret for Peters billeder, og jeg tænkte at et maleri lavet af hendes egen søn, sammen med en kunstner hun holder af, måtte være den perfekte julegave!
Min søn og jeg tager en eftermiddag ned til Peter, og den 6-årige dreng får sig en ordentlig én på opleveren.
Vi parkerer på en af de dyreste villaveje i Aarhus blandt kæmpe huse der ligner små slotte. Men det hus vi skal ind i, er ikke som de andre. SLET ikke som de andre! Præcis som Peter!
Indkørslen og haven er et fantastisk virvar af super tjekket havearkitektur og rod. Boheme kunst og Lyngby! Præcis som Peter!
Inde i huset kan jeg se min søns øjne suge til sig af indtryk. Bob Dylan vælter ud af anlægget! Der er hjemmebagt stenalderbrød, kaffe og cola! Der er fyldte askebægere over alt i et fantastisk mix af vintage guitarer, malerier, Fender forstærkere og antikke møbler.
Nu skulle der males! …og det foregår naturligvis direkte på sildeparket og terrazzo! “Hey, hvis det ikke kan tåle lidt maling”, var Peters kommentar.
Billedet bliver færdigt, lige dér på gulvet i Villa Viskinde. Julegaven gjorde stor lykke!
Denne skønne oplevelse foregik i samme villa, hvor jeg i en periode ofte kom til kaffe og havde gode snakke om musik, kunst og livet, og enkelte gange så heftige politiske diskussioner at jeg gik i arrigskab. Jeg kommer til at savne det hele!
Der var dage jeg kom forbi, hvor Peter havde et energi niveau og en naturlig adgang til kreativitet og inspiration, som jeg jeg ikke før eller siden har oplevet hos andre mennesker. Der kunne også være dage hvor et mørke tydeligvis havde lagt sig over hans sind.
Døren var altid åben, og jeg følte mig altid velkommen!
Peter var aldrig bange for at sige tingene som han mente de hang sammen, spille tonerne som han følte dem, og male farverne som han så dem.
Sådan oplevede jeg ham, det respekterede jeg ham dybt for, og sådan vil jeg huske ham!
Mine tanker går til Peters familie som han, tydeligt for enhver, elskede ubetinget over alt på jorden!
Mike Andersen - 25.marts 2021