30. september 2022
Det var en milepæl sidste torsdag aften, da Tobias Rahims begrundelse for, hvorfor han ikke stod på scenen, blev læst op til P3 Guld. En milepæl, fordi for bare 5-10 år siden var angst tabu, og mange kunstnere ville måske have valgt enten at gå på scenen trods alle faresignaler i deres krop eller trække sig, men under dække af en anden forklaring. Så først og fremmest tak til Tobias Rahim for at være ærlig og derved gøre det nemmere for andre at tale om angst og mental sundhed. Når det er sagt, så var sidste torsdag aften også endnu en alarmklokke om, at vi bliver nødt til at fokusere meget mere på mental trivsel i vores branche. Og det kan kun gå for langsomt.
Vi har et fælles ansvar for at passe på os selv og hinanden. Særligt den kommercielle del af branchen lever af unge, håbefulde drømmere, som vil gøre alt for at få en karriere i musikken. Men hvem samler dem op, hvis karrieren var flygtig eller rammer et lavpunkt? Eller hvem sørger for ikke at presse for hårdt på, hvis karrieren lige pludselig tager voldsom fart og kalenderen er blokbooket med shows, sessions og presse?
Det, vi laver, som sangskrivere, producere og artister, er så utrolig identitetsbærende, at professionel succes ofte betinger følelsen af personlig succes. Men den kobling gør os utrolig sårbare, fordi vi arbejder med noget så flygtigt som små øjeblikke: ord og toner kogt ned til korte sandheder og historier, ofte om os selv, hvis liv uden for os kan være ukontrollable. At være kreativ er i sin kerne at afsøge kanterne af det ukendte. At finde de ord og melodier, der bor lige uden for vores horisont og rækkevidde. Vi lever for det, og vi lever af det. Men at leve på kanten, både professionelt og personligt, kræver en speciel slags robusthed for både at kunne skubbe sig selv derud - og nogle gange over - mens vi samtidig skal kunne trække os selv tilbage fra kanten igen.
Derfor er vi nødt til at sikre, at vores branche arbejder professionelt med mental sundhed; at den robusthed er indtænkt fra starten, når et ungt menneske bliver signet til et label eller en publisher. I DPA har vi i længere tid haft et tilbud om mental coaching til vores medlemmer, fordi vi ved, at mental sundhed er en helt afgørende grundsten for, at man kan have en professionel karriere som musikskaber. Dog er det vigtigt, at det ikke kun bliver den enkelte sangskriver og artists ansvar, men at hele branchen bliver klogere her. Derfor vil DPA række ud til musikforlag, labels og managere for at starte dialoger om, hvordan vi alle sammen sikre en sundere branche, som man kan holde til at have en livslang karriere i.
Tobias Stenkjær, sangskriver og forperson i DPA