4. marts 2025
af Tobias Stenkjær, forperson i DPA
I fredags landede den længe ventede rapport om Kodas kulturelle midler. Rapporten er resultatet af et omfattende arbejde udført af Epinion i samarbejde med Koda, DPA, Musikforlæggerne, Dansk Komponistforening og Autor.
Rapporten kommer vidt omkring. Hvis man skal starte med det positive, så er det tydeligt, at Kodas Kulturelle midler, overordnet set, rammer bredt i Kodas medlemskreds, hvor størstedelen af midlerne går til ansøgere uden for de fire foreninger. Medlemmer af de fire foreninger får tilsammen 39 % af midlerne.
Nogen vil måske mene, at det er en stor andel, men den svarer nogenlunde til de 40 %, som foreningernes medlemmer udgør af kodamedlemmernes indtægt. Og der er intet nyt i, at de aktive og professionelle går sammen i fællesskaber, som spejler den faglighed og forretningsvirkelighed, de skaber og omsætter deres værker i.
Således står de fire foreninger som faglige fortætninger, der bidrager med viden, erfaring og netværk. Og det er afgørende, at vi bruger den forankring til hele tiden at styrke Koda som forvaltningsselskab og sikre, at Kodas interesser altid er medlemmernes interesser - og vice versa.
Derfor er det også vigtigt at anerkende nogle af de punkter, hvor der stadig er potentiale for udvikling og forbedring, der kan komme alle Kodas medlemmer til gode.
Hvis vi kigger på køn, alder og geografi, så er der stadig et stykke vej at gå. Her bærer vi alle et ansvar for tilsammen at favne hele Kodas medlemskreds og understøtte de aktive musikskabere. Derfor bliver vi også nødt til at være nysgerrige på, hvordan vi rent faktisk skaber bæredygtige karrierer for de mange musikskabere i de nederste indtjeningsniveauer, som modtager langt størstedelen af midlerne.
Den bæredygtige karriere handler meget simpelt om værdikæden - fra talent til professionel. Den skal sikre, at når Koda fylder 100 næste år, så er der fortsat et solidt fundament at stå på for det forvaltningsselskab, som DPA var med til at stifte i sin tid, og som i dag står som et stærkt eksempel på tillid og transparens.
Og netop tillid og transparens er blot nogle af de observationer, som ligger bag rapportens helt centrale anbefaling: et fælles legatkontor. Til gavn for Kodas medlemmer, og til gavn for Kodas centrale rolle som en katalysator for skabelsen af ny dansk tekst og musik.
I en tid, hvor AI bliver mere og mere dominerende og truer kernen af vores håndværk, er det altafgørende, at Kodas kulturelle midler understøtter både kultur- og erhvervspolitik, som gavner alle Kodas medlemmer. Og den nuværende legatstruktur opleves af flere som uigennemsigtig, uoverskuelig og til tider bureaukratisk.
Det er en struktur, som blev implementeret efter forvaltningsselskabsdirektivet i 2016, og som vi som foreninger bærer både æren og ansvaret for. Æren, fordi vi formåede at samle nogle centrale puljer og åbne op for de privilegier, som tidligere primært var forbeholdt foreningsmedlemmerne. Men også ansvaret, fordi vi skylder alle de rettighedshavere, der bidrager til de kulturelle midler, at skabe så smidigt, effektivt og transparent legatsystem som muligt.
Et fælles legatkontor i sig selv vil ikke løse ovenstående, medmindre vi endnu engang arbejder sammen i Foreningen Koda og lægger gamle stridigheder, forestillinger og egeninteresse til side. For jeg er overbevist om, at vi kan lave en struktur, som drager nytte af foreningernes medlemsnærhed, viden og faglighed, samtidig med, at vi har det lange lys på og lærer at gribe udviklingen inden, den skubber hele grupper ud af vores profession.
Vi ser i DPA’s bestyrelse frem til at drøfte tallene både internt i Koda, men i særdeleshed med vores og Kodas medlemmer - for det er vores alles kulturelle midler, Kodas kulturelle midler.
Foto: Kim Vadskær