10. nov. 2026
Koda 100 år - fra Birthe Kjær til Andreas Odbjerg
Koda fylder 100 år, hurra! I en tid, hvor Kodas – og dermed musikskabernes – rolle er historisk udfordret, har vi mere end nogensinde brug for kollektivet. Det ser vi tydeligt i kampen mod store techselskabers åbenlyse tyveri af vores værker til at skabe deres AI-modeller. Derfor er det så afgørende, at vi står sammen og tør råbe højt i fællesskab. Som både forperson i DPA og næstforperson i Koda bliver jeg så stolt af netop det fællesskab, der i disse tider virkelig skinner igennem blandt musikskaberne.
Når vi taler barsel, bekæmpelse af ulighed og historiske trusler mod ophavsretten, har fællesskabet vist sig afgørende for at få både politikere og medier til at forstå alvoren. Det var netop med fællesskabet i centrum, at DPA for 100 år siden i år grundlagde Koda sammen med Musikforlæggerne; et fællesskab, som kun er blevet stærkere med årene, og fortsat vil blive stærkere i de næste 100 år. Vores fælles kamp fortsætter, så de kommende generationer også har musikken og sangene til at følge dem gennem livet, som den har gjort for os. DR’s afstemning af de 100 bedste sange gav indblik i, hvor meget tonerne og ordene betyder for alle livets minder. Mindst én af sangene var jeg så heldig at opleve live i Vega til den store fejring af Kodas 100 år. Men det var især ekstra mindeværdigt at opleve Birthe Kjær sætte fut i festen med sangen ‘Vi maler byen rød’ skrevet af DPA-medlemmerne Keld Heick og Søren Bundgaard. En sang der skaber genklang og festlige minder hos efterhånden flere generationer. Musik der er skabt af ægte mennesker, med ægte følelser og levede liv kan aldrig erstattes. Derudover var jeg stolt og glad over at se flere medlemmer på scenen både i bandet og i værtskabet for aftenen. Det viser, at Koda og DPA stadig har en stærk sammenhængskraft og et fælles fodfæste.
”Kan vi gøre nysgerrigheden lige så viral som forargelsen?”
Debatten om generativ AI er noget, der kan sætte sindene i kog – fordi det netop er tyveriet af de ægte følelser, vi snakker om. Det så vi eksempelvis, da vores kulturminister talte direkte ind i kernen af problematikken. Zenia Stampe forsvarede os, de skabende. En af de skabere var Mads Langer, der også deltog den debat og så fint satte ord på sine tanker efter den meget hårde tv-debat: ”Kan vi gøre nysgerrigheden lige så viral som forargelsen?”. De ord, synes jeg, vi skal tage til os og bruge aktivt til at skabe de gode forhold for musikskaberne, som vi faktisk fortjener. Så tak til Mads for at se de store, men vigtige linjer. Det handler nemlig ikke om berømmelse eller at være den næste nye Tik-Tok -stjerne: det her er vores levebrød. Det er vores arbejde, en profession.
I morgen er der også en dag
1. november oplevede vi endnu engang, hvordan musikken går på tværs af generationer til DPA's årlige medlemsfest. Et erfaringsfællesskab på tværs af alle genrer og tider. For uanset, om du er 20 eller 70 år, så er vi alle skabere. Vi ved, hvor hårdt det er, og hvor sjovt det er, og hvor utrolig svært det er at gå i seng, når man lige mangler det sidste c-stykke. Hvor langt man vil gå for en sang, der rykker noget. Uanset om det er revy eller rock, så har vi en fælles ild, der er stærkere end mange andre fagligheder.
Netop det møde mellem generationerne, minder os om, at vi skal sørge for, at der i fremtiden også er ægte sange, af ægte mennesker, med ægte følelser. Eller for at citere Andreas Odbjerg: i morgen er der også en dag. Lad os huske på det og blive ved med at være forbundne i fagligheden. Jeg glæder mig til de næste mange år med et stærkt fællesskab for både os, der er her nu, og dem der kommer.
Foto: Kim Vadskær