Det er på tide, at fordelingen bliver mere fair
Sommeren er overstået, og verden vender så småt tilbage til en eller anden form for normal. Og sommeren betød da også, at mange af vores medlemmer langt om længe kunne stå på en scene foran et fysisk, medlevende publikum.
Men de fortsatte restriktioner gjorde, at 2021 føltes som om, 2020 blot var gået i forlænget spilletid for musikken. Særligt den store forskel i det tilladte publikum rundt omkring i kulturen faldt i øjnene, hvor sporten fik sin helt egen bane.
2021 er også året, hvor vi så småt kan begynde at gøre status på konsekvenserne af nedlukningen, både for musiklivet generelt og for det enkelte medlem. For nedlukningen udstillede den åbenlyse ubalance og svaghed der bor i, at streaming som den altafgørende afsætningskanal giver så lidt til sangskriverne og producerne, at man uden live ikke kan leve af sine rettigheder.
Det digitale marked har længe gemt sig bag flosklen om, at det jo ’bare’ var et udstillingsvindue, som skulle give folk muligheden for at opdage musikken, så de kom ud og hørte den live. Men udstillingsvinduet har vist sig at være redningsplanken for musikselskaberne, hvis indtægt for længst er ude af det røde felt og vokser støt for hvert kvartal. Det er en ubalance, vi ikke kan leve med som dem, der skaber indholdet.
Forældet lovgivning
De store techgiganter og deres platforme har siden forrige årtusind kunne gemme sig bag den såkaldte safe harbour-lovgivning, som fritog dem for ansvar for indhold uploadet af brugerne. De kunne med andre ord sælge varen gratis, mens de skovlede penge ind for brugen af vores indhold.
Vi er gang på gang blevet præsenteret for argumentet, at techgiganternes platforme jo var et udstillingsvindue - vores gratis måde at nå et uendeligt stort, omend ofte hypotetisk potentielt, publikum. Ja, vi skulle ligefrem være taknemmelige for deres hjælp. Alt imens de stadig skovlede flere og flere penge ind på brugen af vores rettigheder.
Og hvordan skal legitime, betalende tjenester som Spotify, YouSee Musik og andre konkurrere mod gratis?
Udfordringen bunder som sagt i det forrige årtusinds lovgivning, som fortsat påvirker det nye digitale musikmarked. Og international lovgivning kræver international handling.
DPA har gennem mange år, ikke mindst takket være Niels Mosumgaards stærke netværk og engagement internationalt, lagt mange af kræfterne i det europæiske lobbyarbejde gennem ECSA, vores europæiske paraplyorganisation. Og det var en stor sejr, da EU endelig vedtog det omfattende copyright-direktiv, som vil skabe bedre vilkår for rettighedshaverne.
Derfor var det svært at få armene ned, da Folketinget i juni vedtog copyright-direktivets artikel 17, som for første gang pålægger techgiganterne og deres platforme at betale for det indhold - VORES indhold - som de bygger deres forretning på. Det er historisk, og det eneste rigtige skridt i retning mod et fair marked for alle rettighedshavere. Musikindustrien stod sammen med et fantastisk resultat til følge. Også Joy Mogensen fortjener en stor ros for sin utrolig klare tale på området og insisteren på, at techgiganterne faktisk havde et reelt ansvar.
Hen over det næste halve år begynder kampen om de resterende artikler fra copyright-direktivet, som bl.a. sigter på at stille den enkelte rettighedshaver stærkere i forhandlingen med modparten. Her bliver det sværere for musikindustrien at stå samlet. For der er interessemodsætninger her, hvor en stærk forhandlingsposition for skaberne vil udfordre de nuværende forretningsmodeller. Vi kommer fra DPA’s side til at skubbe på for de bedst mulige vilkår for vores medlemmer.
DPA’s nye guidelines
For der er brug for bedre vilkår. Ubalancen i streaming bor i fordelingen af indtægterne mellem ejerne af masterrettighederne og sangskriverne. For man har dybest set taget det forrige årtusindes forretningsmodel og lagt den ned over det nye årtusindes digitale marked. Den skæve balance stammer fra dengang, hvor pladeselskaberne havde store udgifter til talentudvikling, studietid og ikke mindst fysiske eksemplarer. Men med skiftet i markedet er store dele af udviklingsarbejdet lagt over til sangskriverne og producerne, som forventes at investere deres tid og håndværk i forhåbningen om et muligt afkast, hvis projektet bliver en succes.
Men hvordan får man et afkast for sin investerede tid, når streaming favoriserer pladeselskaberne og ikke sangskriverne og producerne? Det gør man selvfølgelig ved at få en fair del af den samlede indkomststrøm. Derfor har vi, i tæt dialog med vores engelske og tyske søsterorganisationer, Ivors Academy og VERSO, udarbejdet guidelines for fees og point på masteren, som vores medlemmer kan bruge i den enkelte forhandling med label, management, publishing osv. DPA er naturligvis også i arbejdsgruppen omkring fees og masterpoint i ECSA, vores europæiske paraplyorganisation, for det her er ikke bare en dansk udfordring – det er vores alles udfordring.
Pointen er ikke, at man skal have et fee eller masterpoint i alle sessions og sammenhænge, men at man kan. Vi oplever imødekommenhed og forståelse for sangskrivernes og producernes vilkår og vores plads i værdikæden.
Men én ting er imødekommenhed og forståelse – en anden er faktisk at tage ansvar. Vi har løbende dialog med repræsentanter for labels, managements, publishing osv., for at få dem til at forstå, at vi alle er en del af værdikæden, og vi skal kunne leve af vores håndværk. Derfor har vi også en paneldebat på SPOT i september, hvor bl.a. Helienne Lindvall fra Ivors Academy og Jakob Sørensen fra The Bank deltager i debatten.
Koda er kernen i vores forretning
DPA blev grundlagt for 103 år siden som et værn mod teatrenes udnyttelse af medlemmernes rettigheder. Af samme grund var vi med til at starte Koda otte år senere, da en ny mastodont truede rettighederne, nemlig Danmarks Radio. Så selvom der er gået både årtier, et århundrede og endda et nyt årtusind, så er kampen stadig den samme: betaling for brugen af vores rettigheder!
Betalingen for vores rettigheder sker gennem Koda. Og Koda er kernen i vores forretning som sangskrivere og producere! Den kollektive forvaltning løfter værdien af alle repertoirer og sikrer den enkelte den bedste betaling for brugen af vores rettigheder. Derfor er det essentielt, at vi sikrer et stærkt, transparent Koda. Vi opfordrer derfor i DPA til, at man møder op til Kodas ekstraordinære generalforsamling og stemmer for de vedtægtsændringer, som et flertal af Kodas medlemmer stemte igennem på Kodas ordinære generalforsamling.
Afslutningsvis vil jeg krydse fingre for at det bliver et efterår, hvor vi kan møde hinanden – og her tænker jeg ikke via teams, zoom eller facetime, men faktisk mødes. Vi håber på en ægte Kegleaften i november, vi kommer rundt i landet sammen med Culture Box, til Aarhus på SPOT og i morgen er der sommerbar i København – glæder mig til at se jer!
Tobias Stenkjær, sangskriver og forperson i DPA.
Læs mere om DPA’s guidelines her:
https://dpa.org/nyheder/dpa-arbejder-for-bedre-arbejdsvilkaar-for-danske-sangskrivere
Foto: Kim Vadskær