15. Okt. 2025
De seneste dage har jeg været i Ljubljana for at mødes med vores europæiske sangskriver- og komponistkollegaer i ECSA. De altoverskyggende emner var AI, ytringsfrihed og streamingrettigheder, som alle overlapper i en tid, hvor det anslås, at der genereres mere end 4 millioner sange via AI hver dag. Det svarer til 2.778 sange i minuttet. Så prøv at sætte et stopur og regn ud, hvor mange sange, der er genereret, når du er færdig med at læse resten.
I sin indsættelsestale sagde John F. Kennedy ‘vi må aldrig forhandle ud af frygt. Men vi må aldrig frygte at forhandle’. De ord var lige så sande dengang, som de er i dag. Og hvorfor ved vi, han sagde de ord? Fordi de er blevet foreviget på TV, i radio og i aviser. Kilder, vi er dybt afhængige af at have tillid til.
Det samme gælder de sange, som forbinder os på tværs af evigheden. Vi ved, hvor kummerligt det var for Jens vejmand, hvor sentimentalt det var for Jeppe Aakjær at stå ved sin moders gamle rok, som nu stod stille, eller hvordan Katinka opfordrer os alle til at bevare den risikovillighed, vi alle oplever i starten af et forhold - sætte hænderne på kogepladen. Sange fungerer som den usynlige lim, der holder de evigt voksende ender sammen og gør os hele.
Et andet gammelt udtryk er ikke at kunne tro sine egne øjne. Eller ører for den sags skyld. For pludselig kan Johnny Cash synge Barbie Girl fra hinsides graven. Det samme kan Arnold Schwarzenegger, der, selvom han er i live, nok ikke har indspillet de mange covers, man kan finde. Er det sjovt? Ja, måske endda satire. Men det er det til gengæld ikke, når der dukker en sang op, som Adele efter sigende synger til den dræbte debattør Charlie Kirk - en sang, som trods uendelig mange protester, får lov at leve i bedste velgående.
De store AI-tjenester står bag historiens største tyveri af rettigheder. Det gælder ikke kun vores, men også på mange andre områder. Fra sangskrivere til journalister, politikere, forskere og alt indimellem - det er slugt råt og skaber hver dag mere og mere splid mellem virkelighed og fiktion.
Det er en fundamental europæisk udfordring, som kræver, at vi alle står fast og står imod. Ophavsretten er mere end blot den enkeltes ret til sin egen skabelse. Det er selve grundlaget for den tillid og tiltro, vi skal have til hinanden og den viden, vi deler, hvad end det er i sange, bøger, film, billeder eller kritisk journalistik. Hvis vi accepterer dette tyveri, accepterer vi også, at ophavsretten ikke længere gælder.
Og så er vi tilbage ved åbningscitatet. Enten lægger vi os fladt ned og accepterer de håndører, vi får forhandlet os til med vores røvere. Eller også går vi frygtløst til opgaven med et fælles mål om, at AI er et afgørende værktøj, som kan løfte os alle til nye højder - men det er et værktøj, der er bygget på vores rettigheder. Vores rettigheder er faktisk den afgørende ingrediens i den suppedas, AI-tjenesterne selv har brygget sammen.
Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor er det afgørende, at den danske regering sætter hænderne på kogepladen. Ikke kun for danske rettighedshavere, men for alle europæere, og vise vejen.
Selv regeringens AI-ekspertgruppe sætter en stor fed streg under, at ophavsretten som fundament ikke må fjernes i frygt for hverken trusler om sanktioner eller manglende innovation. For ophavsretten er kernen i innovation; retten til den skabelse, man har kæmpet for.
Bare spørg AI-tjenesten Suno: de skriver nemlig, at værker genereret på deres platform ikke må bruges til træning af AI. Isn’t it ironic, som Alanis Morrisette engang skrev.
Den danske regering står i en unik position med EU-forpersonskabet, hvor kulturministeren allerede har vist ambition og mod ved at fremlægge europas første lovgivning mod deep fakes. Og ikke et sekund for tidligt!
Så kære Jakob Engel-Schmidt: bevar ambitionerne, og ikke mindst modet. For mod er ikke fraværet af frygt. Mod er tværtimod at gøre det rigtige, selvom man er bange. Eller som en anden stor politiker sagde: the only thing we have to fear is fear itself. Alle ECSA’s medlemmer står bag dig og har din ryg.
Skrevet af Tobias Stenkjær.
Billede: Omar Havana