Dansk musik oplever i disse år en kæmpe eksportsucces, hvor danske producere leverer hits til de allerstørste amerikanske artister inden for hiphop og R&B. Blandt dem er Pilfinger og Benjamin Lasnier, der til denne online masterclass vil fortælle om deres arbejde med den amerikanske branche, og give gode råd til at eksportere sine produktioner. Masterclassen har et begrænset deltagerantal, så du som deltager får mulighed for at stille spørgsmål til Benjamin Lasnier og Lasse Kramhøft.
Pilfinger/Lasse Kramhøft er artist, producer, sangskriver og manager, med over 250 millioner samlede streams, awards og multi platincertificeringer. Producer/rapper/sanger i gruppen Djämes Braun, men står også bag store hits for bl.a. Barbara Moleko, Topgunn, Skinz, Gulddreng, Wafande, Emil Stabil og Tessa. Fik i 2010 et #1 Billboard hit med Jordin Sparks, og har rejst over atlanten de sidste 15 år. Har bl.a. arbejdet med bl.a. Megan Trainor, Desiigner, Akon og Kid Ink. Er manager og producer i teamet Swimclubmembers sammen med Benjamin Lasnier.
Benjamin Lasnier er producer, artist og sangskriver. Danmarks pt. absolut største eksportsucces i form af produktioner, med involvering i 4 billboard #1 albums indenfor de seneste 18 måneder. Har udgivelser med Lil Mosey, T.I, Desiigner, Megan Thee Stallion, Tylah Yaweh, Wiz Khalifa, Kid Ink, Gunna og Y.G. For nyligt modtog han sin første platincertificering for Youngboy NBA. Er også aktuel med produktioner i Danmark for bl.a. Skinz og Emil Stabil.
Praktisk information
Masterclassen vil foregå fredag d. 29. januar 2021, kl. 13-14 over Zoom.
Tilmeld dig på oliver@dpa.org. Der er begrænset med pladser. Alle medlemmer af Koda kan deltage.
Masterclassen er muliggjort med midler fra Koda Kultur