10. Okt. 2025
Fejr fællesskabet med DPA
Endnu en gang samler vi alle DPA's medlemmer til den årlige fejring af kollegaer og musikken. Det gør vi til Kegleaften, DPA's medlemsfest, der traditionen tro byder på middag, musik, kegleviser, og prisuddeling. Vigtigst af alt er det en aften for fællesskabet – fundamentet for vores alles forening.
Den legendariske Kegleaften bliver i år holdt søndag den 16. november.
Alle DPA-medlemmer har modtaget en invitation med tilmeldingslink i indbakken. Er du medlem af DPA, og har ikke modtaget invitationen, så skriv til dpa@dpa.org , så sender vi invitationen til dig.
Til medlemsfesten findes der en række Safer Space principper, der sikrer at vi alle kan være sammen på en god og tryg måde. Læs dem her
