Hosted by Søren Andersen

Kom til Hosted by den 21. februar med en af Danmarks dygtigste guitarister som vært.

6. februar 2023

2023 er i fuld gang og vi glæder os til februars Hosted by med vært Søren Andersen - en af Danmarks dygtigste guitarister, med i Electric Guitars og del af Medley studiet. Husk tilmelding da der er et meget begrænset antal pladser. 

Hosted by er DPA’s tilbagevende event, hvor nogle af Danmarks dygtigste musikskabere er værter for en aften med netværk, viden og gode kollegaer.  

 

Søren Andersen har mange kasketter på som både studieejer og producer i Medley Studierne, del af bandet Electric Guitars og guitarist på udenlandske samarbejder som med Glenn Hughes (Deep Purple, Black Sabbath) på albummet Resonate og på Thin Lizzy-bassisten Marco Mendozas album New Direction, hvor Søren Andersen ud over at spille guitar på nummeret "Take It To The Limit" også er manden bag producerpulten. 

I dansk sammenhæng har Søren Andersen produceret albums for bl.a. Mike Tramp, Baal, Clemens, Kira And The Kindred Spirits og Swan Lee. 

Og endelig er det Søren Andersen, P6 Beat ringer til, når der er brug for en guitarekspert! 

DPA og Søren Andersen inviterer jer til et netværksmøde i hyggelige rammer på en cocktailbar på Frederiksberg, hvor du får mulighed for at møde andre sangskrivere, producere og branchefolk, der er relevante, hvis du arbejder - eller gerne vil arbejde - inden for det felt som Søren Andersen repræsenterer med sin musik.  


Tid og sted 

Gamble
H.C. Ørstedvejs 63A, 1879 Frederiksberg
Tirsdag den 21. februar 2023
Kl. 16-19 

Tilmelding
Der er et meget begrænset antal pladser til Hosted By. Ansøg om en plads her.

Alle medlemmer af Koda kan søge om en plads.