Hosted By Fallulah

DPA inviterer til endnu en omgang Hosted By - denne gang med Fallulah som vært, den 15. juni kl. 16.

24. maj 2022

DPA præsenterer for tredje gang Hosted By – en række events, hvor nogle af Danmarks dygtigste musikskabere er værter for en eftermiddag med netværk, viden og gode kollegaer. Husk tilmelding da der er et meget begrænset antal pladser!

 

Aftenens tema og indhold skifter alt efter, hvem der er vært. I juni kan DPA invitere til Hosted by med sangskriver Maria Apetri, også kendt under kunstnernavnet Fallulah. Udover at skrive, producere og udgive musik, arbejder Fallulah også som co-writer for en række danske artister samt driver græsrodsbevægelsen Hej Søster, som indbefatter en populær playliste, en podcast, foredrag og éndagsfestivalen Hej Søster Fest, som i år afholdes i Aarhus.

 

Fallulah og DPA inviterer jer til en aften i hyggelige rammer på en cocktailbar på Frederiksberg, hvor Fallulah beskriver temaet således:


”Mit mål er at sparre, idéudveksle og sammenbringe en fremtrædende gruppe mennesker i dansk musik, når det handler om nytænkende og alternative måder at eksistere i musikbranchen, som bevæger sig uden for normerne. Kan vi i samtalerne vende nogle ting på hovedet og inspirere hinanden til at finde nye måder at gribe en gunstig blomstrende levevej i musikken an?” 


Tid og sted

Gamble
H.C. Ørstedvejs 63A, 1879 Frederiksberg
Onsdag den 15. juni
Kl. 16-19

 

Tilmelding
Der er et meget begrænset antal pladser til Hosted By. Er du interesseret i at deltage kan du ansøge her.

Alle medlemmer af Koda kan søge om en plads.

 

Hosted By bliver afholdt i hyggelige omgivelser på cocktailbaren Gamble på Frederiksberg. Hosted By vil være et tilbagevendende event, og du kan glæde dig til et bredt udvalg af værter hen over det kommende år.