Hosted by Engelina

DPA præsenterer en ny omgang af Hosted by 7. september - denne gang med Engelina som vært.

26. august

DPA præsenterer for fjerde gang Hosted By – en række events, hvor nogle af Danmarks dygtigste musikskabere er værter for en eftermiddag med netværk, viden og gode kollegaer. Husk tilmelding da der er et meget begrænset antal pladser!

  

Aftenens tema og indhold skifter alt efter, hvem der er vært. I september kan DPA invitere til Hosted by med sangskriver og topliner Engelina. Engelina er sangskriver, sanger og vokal coach, og har over 500 mio. streams og 2,5 mio. salg verden over. Engelina har arbejdet med folk i hele verden og inden for en masse genrer, og har haft stor kommerciel succes, bl.a. med en top 40 placering på Billboard. I 2020 havde hun fire #1 på Spotify og Airplay, bl.a. med Lolo, Branco og Larry 44’s ”Pub G” og Aura Diones ”Sunshine”. Derudover har hun arbejdet sammen med blandt andre Tessa, Gilli, Kesi, Teddy Riley, Busta Rhymes, Kylie Minoque, Christopher, Medina og en række K-Pop acts.

 

Engelina og DPA inviterer jer til en aften i hyggelige rammer på en cocktailbar på Frederiksberg, hvor du får mulighed for at møde andre sangskrivere, producere og branchefolk, der er relevante, hvis du arbejder - eller gerne vil arbejde - inden for det felt som Engelina repræsenterer med sin musik.


Tid og sted

Gamble
H.C. Ørstedvejs 63A, 1879 Frederiksberg
Onsdag den 7. september
Kl. 16-19

 

Tilmelding
Der er et meget begrænset antal pladser til Hosted By.

Ansøg om en plads her.

Alle medlemmer af Koda kan søge om en plads.

 

Hosted By bliver afholdt i hyggelige omgivelser på cocktailbaren Gamble på Frederiksberg. Hosted By vil være et tilbagevendende event, og du kan glæde dig til et bredt udvalg af værter hen over det kommende år.