Hosted by Eee Gee

Årets første Hosted by bliver med Eee Gee som vært sammen med DPA. Husk tilmelding da der er et meget begrænset antal pladser.

6. januar 2023

Hosted by er DPA’s tilbagevende event, hvor nogle af Danmarks dygtigste musikskabere er værter for en eftermiddag med netværk, viden og gode kollegaer. Vi starter året med sangskriver Emma Grankvist, der er kendt under artistnavnet Eee Gee, som vært.

 

Eee Gee modtog i 2021 DPA’s Vækstlagspris og hendes karriere har taget fart det sidste år med sit debutalbum Winning kåret som et af årets album af bl.a. Politiken og Soundvenue. Eee Gee inviterer en håndfuld af sine kollegaer og samarbejdspartnere med til Hosted by og fortæller om, hvordan hun arbejder som sangskriver og artist. 

 

DPA og Eee Gee inviterer jer til et netværksmøde i hyggelige rammer på en cocktailbar på Frederiksberg, hvor du får mulighed for at møde andre sangskrivere, producere og branchefolk, der er relevante, hvis du arbejder - eller gerne vil arbejde - inden for det felt som Eee Gee repræsenterer med sin musik.


Tid og sted

Gamble
H.C. Ørstedvejs 63A, 1879 Frederiksberg
Tirsdag den 24. januar 2023
Kl. 16-19

 

Tilmelding
Der er et meget begrænset antal pladser til Hosted By. Er du interesseret i at deltage kan du ansøge om en plads her.

Alle medlemmer af Koda kan søge om en plads.