29. september 2023
Nu har du som vækstlagsmedlem i DPA en unik mulighed for at få konkret individuel feedback på din musik fra en række dygtige musikskabere og branchefolk. Til denne vækstlagsaften kan du nemlig få 1-on-1 sparring på det, du arbejder på lige nu.
Du kan få feedback fra:
Emil Harm
Emil Harm er sangskriver og producer og den ene del af producerteamet Harm Brothers bestående af de to brødre Asmus Harm og Emil Harm. Samlet set er deres musik blevet spillet over 275 millioner gange alene på Spotify. I 2019, 2020 og 2021 blev de nomineret i kategorien: “Årets Producer” til DMA. De har i alt 15 guld- og 5 platincertificeringer. Herudover har de en dobbelt platincertificering for albummet “1991” med Topgunn og to gange ttredobbelt platincertificering for numrene “Erruddumellahvad” og “Buongiorno”.
Thea Moe
Thea Moe er A&R-manager hos Warner Music Denmark. Siden 2017 har Thea arbejdet sig til tops i den danske musikbranche ved tidligere at manager for kunstnere som Malte Ebert og URO. I 2021 blev hun udvalgt som en af ’Top 20 Under 30’ i den nordiske musikbranche af NOMEX. I dag arbejder hun med kunstnerne Magnus Münster, MAGLY, Dos Santos, Fräulein, Zaina m.fl.
Mads Bo Iversen
Mads Bo Iversen er sangskriver og forsanger i bandet Phlake og som wads.png. Han har derudover skrevet til blandt andre Benjamin Hav og Emil Kruse. Phlake har over 180 mio. globale streams og deres album ’Slush Ours’ gik dobbelt platin og vandt fem DMA’er.
Sofie Kock Aukdal
Sofie Kock Aukdal er A&R og manager hos W.A.S. Entertainment. Her arbejder hun med blandt andet Kamma, Laura, Josie Amadonna, FABER, GRETA. Hun er derudover skribent hos Soundvenue.
Tid og sted
Tirsdag den 24. oktober 17-20
Lautrupsgade 9, 2100 København Ø
Tilmelding
Du skal være vækstlagsmedlem af DPA for at tilmelde dig feedbackaften.
OBS: VENTELISTE
Der er et begrænset antal pladser.
Er du ikke medlem af DPA? Se hvordan du bliver det her.