Akut markedspuljen giver mulighed for at gribe chancer

Læs om nogle af dem, der har modtaget legater fra de Koda Kultur-puljer, som DPA administrerer.

22. juni 2022

DPA er hvert år med til at uddele en række af de mange Koda Kultur-puljer, der findes for at styrke den danske musikscene. En af disse er Akut markedspulje. I Akut markedspuljen kan du søge støtte til dine markedsorienterede projekter – det kan fx være en rejse, mulighed for at deltage på en camp eller hvis du skal skrive musik til afsætning.

 

En af dem der har søgt denne pulje, er sangskriver og artist Mette Mortensen:

”Jeg modtog tidligere på året et rejselegat til en writing trip til LA som jeg var på sammen med producer og writer Mads Christian Damgaard. Legatet gjorde det muligt for mig at være afsted i næsten to måneder, hvilket var helt fantastisk efter ikke at have været i byen siden start 2020.”, siget Mette Mortensen om legatet fra Akut markedspuljen.

 

For hende har støtten været en vigtig hjælp til at få endnu mere ud af både selve turen og hendes arbejde efterfølgende:

”Dét at kunne komme afsted og endda have længere tid end hvis jeg skulle have betalt hele rejsen selv, gjorde at der både var tid til at genetablere forbindelsen med gamle kontakter og samarbejdspartnere, men også møde nye. Et legat som dette hjælper os med at udvide vores netværk og udbrede musik skabt af danskere til den internationale scene.”

 

En anden der har fået støtte til at tage en god mulighed, er sangskriver Theresa Schäfer:

”Jeg blev for nyligt inviteret til en camp i Skotland, hvor jeg gennem Koda Kultur fik støtte til at betale turen. Nogle gange kommer fede muligheder med udgifter og det kan være svært at opveje om det bliver pengene værd. Der er mange chancer jeg ikke ville have taget hvis jeg ikke havde støtten med fra Koda Kultur, så jeg er meget taknemlig.”, siger Theresa Schäfer.

 

Der blev i 2021 uddelt 962.600 i Akut markedspuljen. Puljen har løbende frist, så du kan altid søge til en pludseligt opstået mulighed. Læs mere og søg puljen her.

 

Udover Akutmarkedspuljen administrerer DPA også følgende Koda Kultur-puljer:

Writing camp-puljen – næste frist 15. august

Uddannelsespuljen – næste frist 25. august

PR & Promotion – næste frist 24. november

Den faglige pulje – løbende frist

Arbejdsophold i London og L.A. – løbende frist

Du kan finde alle bevillinger under Koda Kultur her.