Airplay Camp 2021

Nu kan du søge om at komme med på den eftertragtede Airplay Camp. Writing campen foregår over 3 dage i København i august. Der er ansøgningsfrist 24. juni

Nu kan du søge om at komme med på den eftertragtede Airplay Camp. Writing campen foregår over 3 dage i København, hvor fire artister, fire producere og fire topliners/writers vil skabe hits til radioen.

“Målet er at samle både erfarne kræfter og nye talenter. Der bliver optimale betingelser for at skabe nye netværk og frem for alt at skrive nogle fede sange, der har potentiale til at få et kommercielt liv og masser af airplay,” fortæller Marcus Winther-John, der er tovholder på campen.

Tid og sted

9.-11. august 2021.

Airplay Camp vil foregå i København – lokationen følger senere.

Sådan søger du – frist 24. juni

Send 1-2 numre du har været med til at lave, CV/bio og om du vil deltage som artist/producer/sangskriver til Marcus Winther-John på marcus@dpa.org.

Alle medlemmer af Koda kan søge.

Der er ansøgningsfrist 24. juni.

Airplay Campen er muliggjort af Kodas kulturelle midler.