AI - tips, tendenser & konsekvenser 2025

Kom med når Autor, DKF, DPA, Musikforlæggerne og Koda inviterer til AI seminar!

Onsdag 14. maj 2025

Generativ AI er i fuld gang med transformere musikbranchen. Det åbner op for en masse nye muligheder og udfordrer samtidig hele måden, vi oplever og arbejder med musik på. Så hvad betyder udviklingen af AI-teknologier for dig? Og hvilke dilemmaer vil denne udvikling stille os over for?

D. 11. juni kan du opleve komponist KIRSTINE LINDEMANN fortælle om, hvordan hun har udforsket potentialet i mødet mellem menneske og maskine gennem værket 'Cyborg Songs - I’m a Scoglio' (2024), hvor AI's fejl og mangler har åbnet op for nye kreative veje. Mød også sangskriver, skuespiller og komiker JOEL HYRLAND, som gør os klogere på, hvordan han bruger AI i driften af sit kunstnervirke og får kreativitet og forretning til at gå hånd i hånd. NICOLAI FRANCK, Tech Scout i Koda, giver en opdatering på udviklingen indenfor generativ AI og musik. Hør ham fortælle om, hvilke muligheder og konsekvenser det medfører, samt hvad Koda gør for at beskytte musikskaberne i AI’ens tidsalder. Ikke mindst kan du høre forsker og teknologianalytiker GRY HASSELBALCH fortælle om, hvordan AI påvirker vores daglige liv og menneskelige identitet. Hvordan store tech-virksomheder ser en fremtid, hvor AI erstatter menneskets kreativitet og intuition, og så vil hun stille spørgsmålet om, hvorvidt der er plads til mennesket i fremtiden, og hvad AI betyder for musikere.



Sammen med dagens oplægsholdere og publikum kigger vi til slut nærmere på forskellige udsagn om betydningen af AI i forhold til musikken og branchens vilkår i fremtiden.

Seminaret bliver modereret af Tech Journalist og podcastvært MARIE HØST.

Du kan deltage fysisk eller livestreame seminaret.

Info om eventet

11. juni 2025, kl 16.00-19.30

Lautrupsgade 9, 2100 København Ø

Tilmeldingsfrist 6. juni 2025 kl. 23.59

Tilmeld dig her