DPA

For komponister og tekstforfattere

Signe Anna - 'Ensommere nu'

28. februar 2019

Signe Anna har altid elsket at høre sig selv synge, og allerede som 10-årig begyndte hun derhjemme at optage sange i flere lag med en dobbelt-båndoptager og en dårlig mikrofon fra FONA.
Musikken fungerede som en slags virkelighedsflugt. I skolen blev hun mobbet med sin vægt, og måtte skifte skole flere gange. Men da hun i 10. klasse kom på en musiklinje, begyndte tingene at vende til noget positivt. Hun fik lov til at stå på en scene foran et publikum for første gang, og fik tilnavnet “pigen med englestemmen”. Det gav selvtilliden et tiltrængt boost, og
Signe Anna besluttede at musikken altid skulle være i hendes liv.

sommeren 2018 har Signe Anna arbejdet med producerne Adam Aabaoui og Jonas Rendbo på sin første officielle EP, der udkommer på Jonas Music. Sammen har de fundet frem til Signe Anna’s helt personlige lydunivers, der både trækker på kærligheden til moderne trappet r&b og den klassiske 90’er sound. Første single hedder 'Ensommere nu'.

Ensommere nu
... handler om at være single og at føle ensomheden efter et mislykket forsøg på at finde kærligheden. Når man gang på gang løber ind i den samme type mand - ham som man aldrig hører fra igen, efter at man har åbnet sit liv og hjerte op - lærer man at elske sit eget selskab, og at hvile i sig selv. Selvom omverdenen gerne vil fortælle os det modsatte, så er det faktisk også ok at være single.

Lyt til 'Ensommere nu' på Spotify her

Følg Signe Anna på Facebook her