DPA

For komponister og tekstforfattere

Shy shy shy - 'Someone Else'

19. februar 2018

Shy shy shy udgiver den nye single 'Someone Else' op til udgivelsen af debutalbummet Make Up, der er på gaden d. 2. marts.

“Det en sang om at være ensom og upopulær. Den handler om hvordan man retfærdiggør og forklarer det over for sig selv. Trods sin rimelig kække lyd er det jo faktisk lidt et trist nummer. Det er jo en stor løgn at man ikke behøver kærlighed fra andre end sig selv.” - Astrid Cordes, Shy shy shy

Shy shy shys debutalbum 'Make Up' belyser på forskellig vis kontrasterne mellem det, man gerne vil præsentere for verden, og hvad man helst vil at skjule – hvad man vil, kontra hvad man gør; det man siger, kontra det man føler. I teksterne har Shy shy shy undersøgt disse sider af deres personligheder, sider som vi mennesker normalt ikke har så meget lyst til at snakke om.

Resultatet er et fængende synth-pop-album, der med almenmenneskelige temaer som eksempelvis jalousi, fortrolighed, udlængsel, ensomhed og tosomhed holder et spejl op, som man som lytter har nemt ved genkende sig selv i. De ofte unisone vokaler står klokkeklart i et stramt, velkomponeret og detaljeret lydbillede, der er skabt i samarbejde med producer Rune Borup (Vinnie Who, I Got You On Tape mv.).

Lyt til singlen 'Someone Else' her