DPA

For komponister og tekstforfattere

Port Vincent - 'Vol. 2'

23. oktober 2018

Udover at være navnet på en lille flække i Louisiana, er Port Vincent også navnet på et nyt dansk band, stiftet af Paul Thrane og Mads Arlien-Søborg.
I foråret hørte vi første gang fra Port Vincent, da de udsendte EP’en 'Vol. 1', som samtidig var debutudspillet i en planlagt trilogi, der i starten af 2019 munder ud i et fuldlængde album.

Nu udsender Port Vincent 'Vol. 2', hvorfra nummeret 'Evident' er valgt som single og video.

Musikken på 'Vol. 2' udspiller sig i et lydunivers med urovækkende undertoner og præsenterer Port Vincent i et autentisk og skramlet lydunivers, rigt på kontraster mellem det rå og det poetiske, det moderne og det nostalgiske, samt det digitale og det analoge. Hvor alting sidder knivskarpt, men samtidig er ved at falde fra hinanden.

Port Vincent er:
Paul Thrane: Vokal / Mads Arlien-Søborg: Guitar / Peter Buch: Bas / Jesper Thomsen: Trommer
Indspillet og mixet af Mads Brinck Nielsen, Sauna Recording Studio i København.
Mastered af Tim Young, Metropolis Mastering, London.

Se videoen til singlen 'Evident' her
Find Port Vincent 'Vol 2' her 
Find bandets Facebook her