DPA

For komponister og tekstforfattere

Port Vincent - 'All Dressed in Black'

6. august 2019

Port Vincent er stiftet af sanger og sangskriver, Paul Thrane og producer og multiinstrumentalist, Mads Arlien-Søborg, som tidligere har slået deres musikalske folder sammen i blandt andet bandet Goldfinger.

I foråret 2018 tog Port Vincent hul på deres EP-udgivelsestrilogi, hvorfra vi nu er nået til singleforløberen 'All Dressed in Black' for 'Vol. 3'. 'Vol. 3' er indspillet i Louisiana, USA i Dockside Studio og udkommer 30. august.

På det Alternative Rock-track, 'All Dressed in Black', møder Syden Norden og både sangen og videoen oser af Louisiana-sound og vibe. The Southern sound er blandet med et stærkt skud Nordic Noir, hvilket skaber en interessant musikalsk hybrid af det varme, knitrende, sumpede og lidt urovækkende Deep South og det kølige, mørke, skarpe og melankolske Nord.

I 'All Dressed in Blackø skildres fortællingen om en utilpasset og forsømt dreng, der finder en redning i musikken og en slags faderfigur i sangeren, han lytter til. Sangen åbner i en form for Enio Morricone-lydland krydret med storytelling-gospel. Her er Hammondorgel og mundharpe, og man føler sig hensat til prærien, de mennesketomme, åbne vidder – friheden med ensomheden som prisen, der betales. Det er simpelt, følelsesladet og råt i både lyd og stemning. 

Nummeret tager i løbet af dets knap fire minutter en mere og mere klassisk rocket drejning i instrumenteringen med et lydbillede, som bliver mere storladent og skruer op for gospelkoret.

Se videoen til 'All dressed in black' her. 

Følg Port Vincent på Facebook her.

Lyt til Port Vincent på Soundcloud her.

'All dressed in black'
Paul Thrane: Lead vocal 
Mads Arlien-Søborg: Guitar / Harmonica  / Programming
Danny Devillier: Drums / percussion
Joe Stark: Bass
Eric Adcock: Hammiond B3 organ
Beau Thomas: Violin 
Nathan Sam: Backing vocal
Teka Briscoe: Backing vocal 
Charlene Howard-Folse: Backing vocal 

Credits
Recorded at Dockside studio,  Louisiana US
Engineer: Justin Tocket 
Mix: Mads Brinch Nielsen, Sauna Recording Studio, Copenhagen, DK
Mastering: Andy “Hippy” Baldwin, Metropolis Mastering, London UK
Producer: Mads Arlien-Søborg  / Port Vincent 

Music: Thrane/Arlien-Søborg 
Lyrics: Paul Thrane 
Video: Klaus Nedergaard