DPA

For komponister og tekstforfattere

Nille Nyc: 'PowerPainPillsPercussion'

15. juni 2020

Vi skal til tider finde styrken for at håndtere den uundgåelige smerte, vi som mennesker vil opleve. Nogle gange kræver det medicin. Men heldigvis bliver vi ved. Livets hjerterytme holder os kørende. Så vi formår at rejse os og fejre vores fornyede styrke.

Den danske elektro-pop artist Nille Nyc udgiver nu sin debut EP PowerPainPillsPercussion. Det er en samling af fængende, mørke elektro-pop sange, som hver især repræsenterer de 4 P’er; Power, Pain, Pills & Percussion.

Nille Nyc fortæller: “For mig vil musik altid starte og slutte med en følelse. Ingen regler, ingen begrænsninger, blot en følelse, der langsomt, men sikker spirer frem. PowerPainPillsPercussion er fire sange, som tilsammen understreger mit legende univers af reflekterende tekster og produktioner, som kan minde om råskitser, der kompromisløst baner sig vej fremad. Lidt ligesom mig selv”.

Nille Nyc er en ægte fighter, som sprang ud som artist og producer i en sen alder. Hun har udgivet 7 elektro-pop singler, som alle er blevet taget godt imod. Blandt andet blev hendes første selv-producerede single spillet på radio både i Danmark (DR P3), i Mexico og i UK.

Nille Nyc’s debut-EP PowerPainPillsPercussion er ude nu.