DPA

For komponister og tekstforfattere

Michael Klinke & Edisons - 'Gi´ ordet frit'

11. juni 2018

Michael Klinke er en flittig sangsmed og en dreven trubadur. Med guitar og mundharmonika på stativ har han med sit trofaste band EDISONS i tre årtier spillet landevejene tynde med et repertoire af både dansevenlige og humørsmittende fortolkninger af 1950’ernes populære hits (Elvis, Buddy Holly, Everly Brothers, J. Cash o.m.fl.) og sine egne sange på dansk i samme musikalske genre.

Her er sange om ytringsfrihed, tro, skæbneironi, om fattig og rig - og om den go’e gamle kærlighed. Hømørsmittende og med mening bag galskaben. Alt serveret i det garvede Københavnske bands swingende arrangementer med instrumentale præstationer i særklasse

Singlen fra det aktuelle album 'Tiden går med dig' og 'Med fuglene på træk' har siden den i juni 2017 blev modtaget i DR ligget i rotation indtil årskiftet. Ligesom bandets julesingle fra julen 2017 'Ju hu julen er i swing' blev spillet ikke mindre end 22 gange i løbet af december måned.

De danske tekster er set fra Klinke’s udsigt fra Nørrebro evigt aktuelle og på nærmest revyagtig vis undlader han sædvanligvis heller ikke med at komme med visse satiriske og politisk ukorrekte kommentarer - men med det glimt i øjet som kan få både ord og toner ud til Gud og hver mand m/k.

Lyt til titelmelodien 'Gi ordet frit'
Lyt til 'Vi som tvivler'
Lyt til 'En uskyldig og gemytlig hyg'lig cykelcountrysong' her