DPA

For komponister og tekstforfattere

Kim Schwartz - 'Din første jul'

29. november 2017

Kim Schwartz er af de fleste kendt som manden, der skriver og synger om egne oplevelser og for det meste i øjenhøjde med det brede danske publikum.

”Jeg er gudhjælpemig gået hen og blevet morfar og det er nyt, sjovt og spændende. Din Første Jul skrev jeg på 5 minutter i starten af december 2016. Min datter var på besøg med vidunderet. Jeg blev grebet af stemningen i netop det sekund, da han lå på bordet i stearinlysets skær og blev fyldt med varme og en ubændig trang til at øse ud af min kærlighed og tanker til ham. Og tænk min datter Anna synger kor på denne sang, så bliver det ikke meget større eller også er man bare ved at blive en blød halvgammel tosse", smiler Kim Schwartz.

Kims søn Rasmus og datteren Anna figurerer også i 2. julesange nemlig, 'Jul På Vimmersvej' med Flemming Bamse Jørgensen og 'Et Julekys Af Dig' med Kandis, som Kim skrev tilbage i 1990´erne, sammen med vennen og kollegaen, nu afdøde John Hatting. Nu får Kims første barnebarn Carl-Emil så helt sin egen julesang. Den har fået titlen 'Din Første jul', men mon ikke andre børn og bedsteforældre også vil nynne med på den.