DPA

For komponister og tekstforfattere

Ida Kudo - 'Ghost'

13. september 2018

Med sin dansk-japanske baggrund, byder Ida Kudos musik på lige dele kølig skandinavisk præcision og østlig mystik og det kombinerer hun på legende vis på den ny uptempo single.

På ’Ghost’ tager hun ganske uhøjtideligt pis på sin egen hverdagsansgt. Sommetider føler Ida at hendes liv er en thriller, selvom det i virkeligheden er ganske udramatisk ... Med Idas egne ord:
”Det er virkelig mærkeligt, hvad jeg kan være nervøs eller ængstelig for. At skulle klare hverdags-situationer på en helt normal og naturlig måde, kan jeg være meget nervøs for, hvorimod det nogle gange virker som et ”helle” at stå på en scene. Ind imellem får jeg nok af denne hverdags-angst og for at tage pis på den, valgte jeg at lave et uptempo dansenummer, der har en let feeling, er legende og fuld af små, sjove, finurlige og drillende lyde.”

De tribal-inspirerede elektroniske beats og de østlige undertoner, er et friskt pust på musikscenen, og ens tanker falder naturligt på artister som M.I.A, Santigold og Bjørk. Tidligere i år udgav hun singlen ’Wolf’ der både fandt vej til P3’s ’Vidundergrunden’, såvel som til BBC 1s ’Introducing’.

Musik og tekst: Ida Kudo  
Produktion: Ida Kudo og Steffen Aba
Mix: Steffen Aba og Ida Kudo 
Mastering: Holger Lagerfeldt

Følg Ida Kudo på Facebook her