DPA

For komponister og tekstforfattere

Foto Kim Vadskær

Henning Weisdorf - 'Kvinde'

30. marts 2017

Elskovens elementer sat i musik er nok en ret præcis beskrivelse af sangen 'Kvinde', som omhandler både fysiske og psykologiske aspekter af elskovs- akten; før, under og efter.

Med Kim Hassings følsomme tekst, Henning Weisdorfs iørefaldende musik og Sten Lindegaards flotte arrangement fremstår sangen som en helstøbt ballade, som falder fint i tråd med Hennings tidligere udgivelser.

"Troubadour og sangskriver med lune og engagement"  - så kort kunne Henning Weisdorfs musikalske visitkort formuleres, men i virkeligheden har hans musikalske aktiviteter strakt sig over mere end 4 årtier, både som sangskriver, som band-musiker, solo-musiker, pædagogisk musiker, kor-sanger m.v., og han har konstant mange musikalske bolde i luften.

'Kvinde' er Henning Weisdorfs femte udgivelse, siden han debuterede i maj 2015 med singlen 'Ved en skillevej' -  og der er meget mere på vej.