DPA

For komponister og tekstforfattere

Freja Kirk: 'Pussyfied'

18. december 2019

Freja Kirks nye album, "Pussyfied" skifter mellem hårde frigørelsesanthems og blide selveksaminerende ballader.

”Det er et album om at turde være sig selv. Et opråb om, at vi er gode nok. Det er også et ret lummert album. Jeg håber, at folk får lyst til at kysse til koncerterne og dyrke sex til sangene derhjemme,” siger Freja Kirk.

Vender tingene på hovedet
Titlen, "Pussyfied", vibrerer som et gennemgående tema i alle sangene. Egentligt er det et nedgørende ord for en mand, der svigter de traditionelle maskuline idealer; en slægtning til 'tøsedreng'. Kirk vender det – selvfølgelig – på hovedet og insisterer på at gøre det positivt. Til en dynamo, der kan skubbe det enkelte menneske frit mellem stive kønspositioner og reelt opløse dem. For nej, det handler ikke om, at alle skal kunne lide det samme som Freja Kirk. Det handler om vise en vej ud af stereotyperne. For hende har det så bare lige været, well, pussy, der gjorde forskellen.

Skelsættende møde
Men først da musikken nærmest tvang sig vej til overfladen, gik hun i studiet med sine sange. Hendes første album landede i 2014. Det er, som hun selv siger, ”super dark” og behandlede kærestesorger og farens død. Men et skelsættende møde med Gisli Gislasson (Phlake), Reza (Sivas) og Alexander Grandjean satte en ny kurs - dels fik produktionen mere trap og kant, dels fik de Freja Kirk til at træde mere frem som menneske.

”Jeg følte mig enormt hæmmet, men de blev en del af en ny vennekreds, som boostede mig. Som fik mig til at se mig selv i et nyt lys. Der var pludselig intet i vejen med, at jeg nogle gange ser mig selv som dreng. Andre gange som pige. At jeg var i tvivl og nok altid vil være det. Det var bare cool. Så i stedet for at jeg gik og gemte mig væk, turde jeg stille mig frem og gå med rank ryg. Og det gør også, at jeg kan synge mere åbent end nogensinde før,” fortæller Freja Kirk.

På kanten af skriget
Forløsningen kan høres på et powernummer som "Pussy Gone Wild", hvor Freja Kirk har mod til at synge til kanten af skriget. Det er råt, hårdt og med et tydeligt nik til hiphoppen. Anderledes ren er "Mirror, Mirror", der handler om at elske den person, man ser i spejlet. Om kampen for at hvile i sig selv, men også om den desperate bøn til spejlbilledet: ”Fortæl mig, hvem du er!” Og i den helt feminine ende af spektret ligger nummeret "Young Nights", der zoomer ind på et af de store vendepunkter for Freja Kirk: Da hun som 16-årig efterskoleelev kyssede en pige for første gang.

”Mange af mine følelser og oplevelser har været isoleret i mange år. Alt virkede leverpostejfarvet. Men nu kommer de. Og jeg håber, at det få andre til at mærke sig selv.”