DPA

For komponister og tekstforfattere

Claudia Campagnol: 'Dance With Me'

6. juli 2020

33-årige sanger og multi-instrumentalist Claudia Campagnol er et unikt talent med en bred crossover-appeal og et stort internationalt potentiale.

Med sin nye, iørefaldende single Dance With Me – inspireret af navne som Chaka Khan og Sade – bevæger Claudia sig nu ind i en funky pop/R&B-verden, der passer hende helt fantastisk godt.

Med imponerende vokale harmonier og en suveræn produktion er "Dance With Me" et feelgood, tilbagelænet og cool bud på en skøn sommersang, der bare sidder fast i hovedet, når man først har hørt den én gang.

"Dance With Me" handler om gammel kærlighed, der ikke rigtigt vil dø...

Ingen ved, hvornår den vil falme, men alle ved, at det hér par er som ild og vand. De vil aldrig være i stand til at skabe et harmonisk forhold – hvilket bringer dem ud på en evig rutschebanetur.

Så hvorfor ikke holde det low-key og danse sammen til en enkelt sang – eller måske en enkelt nat – for derefter at skilles og bare fortsætte som venner næste dag?

Dance With Me er ude 10. juli.