DPA

For komponister og tekstforfattere

TIPS TIL ANSØGNING

DPA modtager et stort antal ansøgninger, som langt overstiger midlerne i puljerne. DPA kan derfor ikke støtte alle ansøgninger.
Et afslag på en ansøgning skyldes ofte en prioritering i midlerne, afslag pga. mangelfuld ansøgning, uklar projektformulering o.lign.
Legatudvalgene, der selv består af sangskrivere, tekstforfattere, producere og komponister, har desværre ikke mulighed for at komme med personlig feedback på afslag, men DPA har her samlet nogle tips til, hvordan du sikrer, at din ansøgning har det højest mulige niveau:


Læs retningslinjerne grundigt inden du søger - så sikrer du, at din ansøgning havner i den rigtige pulje:

Retningslinjer / Projektlegater
Retningslinjer / Rejselegater
Retningslinjer / Kursuslegater
Retningslinjer / Akut eksportlegater 
Retningslinjer / London ophold
Retningslinjer / L.A. ophold
Retningslinjer / Større projekter i dansk musikliv  


Vær præcis

  • HVAD er projektet/rejsen? Vær specifik ift. rammer og indhold af dit projekt/rejse. Husk at skelne mellem beskrivelsen af projektet/rejsen og beskrivelsen af dig som sangskriver/komponist/producer/tekstforfatter.
  • HVEM samarbejder du med? Vær specifik på personer, selskaber, forlag, spillesteder etc.
  • HVORFOR er projektet/rejsen vigtig for dig, verden etc.?
  • HVOR LANGT er du i processen? Vær tydelig omkring, hvor i projektet du er. Det gør det nemmere for udvalget at vurdere din ansøgning.

Lav et klart og gennemskueligt budget
...så udvalget ikke er i tvivl om, hvilke udgifter du har i forbindelse med projektet/rejsen. Spørg evt. nogle af dine kollegaer, der har erfaringer med budgetter. Det er en stor fordel for troværdigheden i projektet, at du forstår dit eget budget. Dobbeltcheck at der ikke er fejl – ”better safe then sorry”.

Vedhæft altid musik/tekst
Start med den vigtigste lyd/tekstfil. Forsøg at give udvalget så præcis en fornemmelse for hvilken retning du arbejder i som muligt. Søger du støtte til indspilning og er tidligt i processen, så sørg stadig for at vedhæfte en skitse, idé eller andet, så udvalget kan få en god fornemmelse for det specifikke projekt.

Lav et ultrakort C.V. 
Kun med highlights og aktuelle aktiviteter.

Søg i god tid
Minimum et par dage før ansøgningsfristen. Så kan du nå at få hjælp fra kontoret, hvis det er nødvendigt.
For sene ansøgninger kommer ikke i betragtning.

Har du flere spørgsmål til puljerne og ansøgning? Tjek FAQ ud her


Finder du stadig ikke svar på dine spørgsmål, så kontakt kontoret:

Telefon: 3312 0085 (telefontid: mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 11-14)
E-mail: dpa@dpa.org