DPA

For komponister og tekstforfattere

Songwriting Summit 2019

En sangskriver-duo bag hits med Medina og samarbejder med Kanye West og Pharrell Williams på samvittigheden. Kvinden bag uddannelsen af kommercielle, svenske sangskrivere gennem mere end 20 år. En tidligere rockstjerne, der har taget turen fra et US-eventyr i 90’erne til at rendyrke formlen for business og musik. Politikere og erhvervsfolk, der kender afkastet, når kunstneriske og kreative brancher får økonomiske muskler, og danske musikforlæggere, der har talenter klar til de kommende års eksportsucceser. Mød dem alle til Songwriting Summit.

Sangskrivningen buldrer derudad som både en kunstnerisk og kommerciel succes. Men mest i vores nabolande. I Danmark skal vi nu skabe rammerne for, at kommerciel sangskrivning kan blive et erhverv på linje med andre kreative fag.

Derfor inviterer vi til konferencen Songwriting Summit 2019.

Songwriting Summit 2019
Torsdag den 11. april 2019 kl. 9.30-14.00 på Roskilde Festival Højskole.

TILMELD DIG HER 

Hvem
Songwriting Summit er for alle interessenter rundt om den spirende, kommercielle sangskriverbranche. For beslutningstagere, brancheorganisationer, erhvervsliv, sangskrivere og producere.

Songwriting Summit er arrangeret af Musikmetropolen, Danske Populær Autorer (DPA) og Roskilde Kommune.

Hvad
Songwriting Summit 2019 undersøger, hvad vi skal gøre, så der kommer danske sangskrivere bag flere internationale hits i fremtiden.

Program
Inspirationsoplæg med ansigterne bag succeshistorierne i både Sverige, Norge og Danmark. Mød Ulla Sjöström rektor og grundlægger på Sveriges første uddannelse for kommerciel sangskrivning. Mød et panel med Norge og Sveriges nok skarpeste profiler i opbygning af musikken som en stærk eksportvare - Stein Bjelland høstede de første erfaringer som musiker på 90’ernes amerikanske rockscene og er i dag den centrale drivkraft i de norske ministeriers arbejde med musikeksport. Robin Jenssen har som CEO og VP støbt fundamentet til sangskriverne bag hele 37 førstepladser på de internationale hitlister. Top-succesen er indtil videre Ricki Martins Vente Pa’Ca med over 1,5 billioner visninger på YouTube.

Vi får besøg af den danske duo Pitchshifters, der ud over at have skrevet og produceret for nogle af Danmarks bedst sælgende artister også har arbejdet med en række amerikanske hiphop-navne heriblandt Wyclef, Chris Brown og Action Bronson. Og så giver hele Danmarks hitfader Cutfather os fortællingen om, hvordan hitmager-håndværket må mikses med de rette mængder netværk og støtte for at skabe internationale succeser.

Som inspirator vil Jan Neiiendam give os indsigt i, hvordan vi kan samle og styrke et miljø, og hvordan vi kan skabe dybere interesse hos både investorer og politikere. Neiiendam har som formand i Interactive Denmark været med til at fremdyrke og professionalisere computerspilbranchen i Danmark. Og så fortæller borgmester Joy Mogensen om, hvordan Roskildes Musikby-strategi styrker musikken som kreativt erhverv.

Endelig får vi seneste status fra den danske sangskriverbranche i et liveinterview med bl.a. sangskriveren Julia Fabrin, der var en af sangskriverne bag Only Teardrops - Danmarks internationale vindersang til Eurovision Song Contest 2013, og Jakob Sørensen, der som direktør i publishingselskabet The Bank er med i kulissen, når nogle af Danmarks bedste kommercielle sangskrivere strikker hits sammen til internationale stjerner.

Anja Bo, journalist og tidligere tv-vært, er dagens moderator.

Det er gratis at deltage, men der er kun 90 pladser, så tilmeld dig nu.

Følg med på Facebook her

Nye programpunkter offentliggøres løbende.

Songwriting Summit er støttet med Kodas Kulturelle Midler

Nyheder

  • 14. marts 2019
    Om arrangørerne
    Læs mere om arrangørerne Musikmetropolen, Roskilde Kommune og DPA her.

    Musikmetropolen
    Musikmetropolen er først og fremmest 13 kommuners ja til et stærkt regionalt partnerskab og samarbejde om en fælles vision og indsats for musikken. Visionen er at skabe en sammenhængende musikmetropol med gennemslagskraft regionalt, nationalt og internationalt. Musikmetropolen er et geografisk område, hvor vi bor relativt tæt på hinanden – og på hovedstaden. De medvirkende kommuner i Musikmetropolen er Albertslund, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre.

    Se mere her.

    Roskilde Kommune
    Roskilde er Alle Tiders Musikby. Ambitionen er, at alle borgere skal møde musikken i deres hverdagsliv. Musikken skal være en uundværlig, anerkendt og bærende del af livet i Roskilde Kommune. Musikken skal være motor for kultur, dannelse og fællesskaber i Roskilde Kommune samt løftestang for vækst og branding.

    Se mere her.

    DPA (Danske Populær Autorer)
    DPA (Danske Populær Autorer) er en interesseorganisation, der arbejder politisk for de bedste rammer for den musik, der retter sig mod markedet. I DPA kan du komme med projektideer og entreprenante ideer, der gavner fx netværk, eksport og vækstlaget inden for kommerciel musik i Danmark. 
    Som medlem af DPA bliver du en del af et professionelt netværk med over 1.000 andre sangskrivere, komponister, producere og tekstforfattere.

    Læs mere her.

    Se mere
  • 14. marts 2019
    Find vej
    Songwriting Summit 2019 finder sted på Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, 4000 Roskilde.

    Transporttid fra Roskilde station
    Til fods ca. 20 minutter
    Offentlig transport ca. 20 minutter
    Taxa ca. 10 minutter, 90 kr.

    Transporttid i bil fra København 40-45 minutter.



    Se mere
  • 14. marts 2019
    Mulighed for overnatning
    Læs om muligheden for overnatning på Roskilde Festival Højskole her.

    Hvis du deltager i Songwriting Summit 2019, er der mulighed for at købe overnatning på Roskilde Festival Højskole. Skriv til Jan S på jans@songwritingsummit.dk, hvis du ønsker en overnatning på højskolen.

    Se mere