DPA

For komponister og tekstforfattere

Ud med børnebandet

8. august 2019
Få mulighed for at optræde med dit ensemble i Spil Dansk-ugen som en del af DPA's nye projekt Ud med børnebandet. Tilmeld jeres band inden mandag den 12. august.

Spiller du med et etableret børneband, der har et velafprøvet repetoire? Vil I gerne drage ud i landet i forbindelse med Spil Dansk Ugen 2019 (28. okt-3. nov.). Så læs videre her. 

Hvad?

  • I kan levere en medrivende koncert, så børnene får “en på opleveren”, og optræder gerne på byens lokale spillested eller på venues, der ikke typisk bliver brugt til børnekoncerter. 

  • Jeres repertoire kan være for ‘de mindste’ og op til børn fra mellemtrinnet (3.-7. klassetrin).

  • Ud med børnebandet skal bringe kvalitetsmusik ud til børn, og gerne uden for skolens faste rammer. Derfor kan koncerterne kobles med alt fra lokale sports- og foreningsstævner til byfester og lokale festdage (maduge, klimauge, torvedage mv.). 

Tilmeld dig og dit band inden den 12. august 2019
Tilmelding sker via Spil Dansk her: https://spildansk.dk/din-kunstnerprofil/

Koncerterne vil foregå på spillesteder, kulturhuse, konferencesale, kulturcentre, byernes torve, sports- og foreningsstævner, markeder o.a.
NB: Spil Dansk samarbejder hvert år med ca. 30 kommuner, og arrangementet kan derfor foregå over hele landet.

Honorar
2.500 kr. (max fire musikere).
Honorartillæg*:500 kr. ved mere end 250 km. rejse t/r (fra bopæl, til lokation og hjem igen).
1.000 kr. ved mere end 500 km. rejse t/r (fra bopæl, til lokation og hjem igen).
500 kr. ved Storebæltsoverfart.
(Overnatning og forplejning dækkes ikke).

*Honorartillæg er fælles hvis I er ude som en duo, trio eller kvartet. Det er faste satser og kvitteringer skal ikke indsendes. Satserne gælder uanset transportmiddel.