DPA

For komponister og tekstforfattere

Tillykke Ivan!

22. april 2020
Ivan Pedersen – tidligere DPA-formand – fylder 70 år den 22. april.

Foto: Alex Nyborg Madsen

Fødselar og tidligere DPA-kaptajn: Tripper for at genindtage scenen

Ivan Pedersen – tidligere DPA-formand – fylder 70 år den 22. april. Meningen var, at det skulle fejres med en fed fødselsdagskoncert i Amager Bio med masser af musikalske venner på scenen. Coronakrisen kom på tværs, men man skal ikke forvente resignation eller magelige pensionistsysler fra DPA-ildsjælen: Manden med den markante stemme står klar i kulissen, så snart musikken slippes løs igen.

Af Anders Houmøller Thomsen

”Jeg fortsætter så længe stemmen holder. Så længe jeg rent fysisk kan holde til at optræde. Så længe der kommer publikum,” konstaterer Ivan Pedersen. Selv om interviewet foregår telefonisk, fornemmer man i den anden ende cirkushestens rastløse ryk med hoved og hove. Han bemærker også med et grin, at hans kone slet ikke kan vænne sig til, at han er så meget hjemme.

Ivan Pedersen hører til på scenen. Han er en del af sjælen i dansk musik, og for mange af os, har han altid været der. Den aktuelle status kan opremses således: 54 år på danske scener, et katalog på mere end 20 albums, over 700 registrerede sangtitler og et samlet pladesalg herhjemme på mere end en million albums.

Det begyndte alt sammen med et frydefuldt elektrisk chok, da han hørte ”Jailhouse Rock” med Elvis, og Ivan den unge var kun lige blevet teenager, da han sammen med tre gutter fra vejen dannede et band. Det udviklede sig til poporkestret McKinleys fra Aalborg, der nåede at udsende fem lp'er og blive verdensberømte i Nordjylland.

KRØLLET KARRIERE
Som 30-årig rykkede han dog til hovedstaden, da han mødte sit livs kærlighed, Jytte fra Peter Bangs Vej på Frederiksberg, og hun er stadig hans kone og forretningsfører. De fik sønnen Rasmus, netop da Ivan Pedersen mistede sit arbejde som talentspejder og producer på et aalborgensisk pladeselskab. Senere gav han den som kommerciel krøltoppet popsensation i duoen Laban.

Han tog en mindre prominent tørn som korsanger for Poul Krebs og Moonjam, og vendte så tilbage som frontmand i Backseatboys, senere bare Backseat.

I 1989 indtrådte han i DPA's bestyrelse, og få år senere blev han næstformand. I cirka 20 år var han frontkæmper for DPA. Her varetog han med stor passion medlemmernes interesser, ligesom han gjorde i sit arbejde som formand for Kodas bestyrelse og fra sit sæde i Statens Musikråd. 

DET USTYRLIGE LIV
”Livet kører med en, og man kan en gang imellem godt føle, at man ikke helt selv har haft styringen. Det er som John Lennon sang: 'Life is what happens to you while you're busy making other plans',” siger Ivan Pedersen.

Dén Lennon-konstatering kan også beskrive den nærmest altødelæggende effekt, coronakrisen har haft på det danske musikliv. Ivan Pedersen kan ikke komme i tanker om noget fra sin lange karriere, der for alvor minder om den nuværende situation. Det nærmeste var oliekrisen i 1973/1974, hvor han som både musiker og chauffør i bandet McKinleys måtte sikre sig en køretilladelse hos politiet, hvis gruppen skulle hjem fra lørdagens optræden på de “bilfrie” søndage.

Jeg spørger ham, om han og de andre unge fyre i McKinleys mon havde været tilstrækkeligt engagerede til at holde bandet kørende, hvis de havde oplevet en krise som den nuværende?

”Jeg aner det ikke. Måske ikke. Vi tjente jo til livets ophold ved at spille fredag og lørdag, så det ville måske have været svært for os at holde gejsten oppe. Vi fik ikke mange penge i form af royalty fra indspilninger, og det har ikke rigtigt ændret sig, for også i dag sørger pladeselskaber for at få deres store andel af indtjeningen fra den indspillede musik. Mange unge skriver under på de utroligste ting, hvis de er uden rådgivning. Unge skal selvfølgelig gøre alt hvad de kan for at gøre opmærksom på sig selv og deres musik på alle nutidens platforme, og som nykommer, der skal sikre sig den første kontrakt, kan man jo ikke forvente at få alle ønsker opfyldt. Alligevel er det vigtigt at få indført i kontrakten, at aftalen skal genforhandles efter for eksempel de to første udgivelser. Det gælder både på fonogramsiden og ved eventuel forlagskontrakt. Så få professionel hjælp,” lyder rådet fra Ivan Pedersen.

KAN IKKE LADE VÆRE
Ivan Pedersen venter lige nu rastløst på at vende tilbage til scenen. Men han er samtidig afklaret omkring, at hans liv som entertainer og musiker kan nå en udløbsdato i de kommende år. Han ønsker ikke at fortsætte karrieren for enhver pris.

”Hvis stemmen ikke kan mere, stopper jeg. Jeg vil ikke ende med at lyde som en vittighed. Min stemme er naturligvis præget af, at jeg ikke længere er 30 år. Jeg tilpasser repertoiret og sætter musikken ned i tonearter om nødvendigt. Men ellers har min stemme det udmærket, og jeg synes, jeg har skærpet mine musikalske sanser på andre områder.”

”Det skal være sjovt at indspille og optræde. Jeg har for nyligt dannet en rigtig drengerøvs-trio med mine venner Jørgen Thorup og Peter Busborg. Vi kalder den Things We Do For Love, men bandet kunne lige så godt have heddet ”Fordi vi ikke kunne la' være',” fortæller Ivan Pedersen.

Han og hustruen har slået sig ned på Samsø i et bindingsværk-bondehus fra 1726. De trives på en ø med godt nabosammenhold i et lille og nært miljø, som han beskriver som et ”rock'n'roll-oldekolle”.

Og ganske sigende er hans fødselsdagskoncert ikke aflyst. Den er bare udskudt til den 24. september.

”Jeg har samlet et rigtig godt jubilæumsband, jeg har også gang i gruppen Danmarks Næstbedste Trio – og Sing Sing Sing fortsætter. Så jeg regner da med stadig at have nogle gode musikår forude. Måske ender det hele lidt i stil med dén der vittighed: ”Vi slipper ikke for at overveje, hvilken verden vi skal overlade til fremtidige generationer – og måske til Keith Richards?,” griner 70 års-fødselaren.