DPA

For komponister og tekstforfattere

Tale til Mads Langer

21. november 2019
Mads Langer, var en af medlemmerne der modtog en påskønnelsespris fra kollegaerne i søndags til DPA's årlige festaften. Læs DPA's formand Niels Mosumgaards tale til Mads Langer her og se Mads Langers takkevideo.
Da Mads Langer var i L.A. modtog Marcus Winther-John prisen på hans vegne. Foto: Kim Vadskær

Påskønnelsespriserne fra DPA bliver givet til sangskrivere for deres indsats – både for den musik, de har skabt, men i høj grad også for deres indsats over for kollegaer i branchen og deres generøsitet, når det kommer til at dele netværk og give sparring. Mads Langer, var en af medlemmerne der modtog en påskønnelsespris fra kollegaerne i søndags til DPA's årlige festaften. Da Mads Langer var i L.A. modtog Marcus Winther-John prisen på hans vegne.

Læs DPA's formand Niels Mosumgaards tale til Mads Langer her: 

"Den næste der modtager et påskønnelseslegat er en af dem, som har modtaget mange priser for sin musik og sit talent og det vil vi også gerne påskønne. Men i dag og lige her der handler det om at vise, at vi sætter pris på at modtageren også bruger sin popularitet og sin begavelse og sit mod til at gøre en afgørende forskel og sige sin mening. Modtageren har en lang karriere med sig med op og nedture, men han er ikke bange for at sige sin mening og det er ikke kun om musik. Han kritiserede den siddende regering for dens uddannelsesloft og presset på sabbatåret, hvor man kan finde sig selv og andre sammenhænge og som jo også er den måde man frisætter kreativitet og selvstændighed – vigtige parametre for alle. Han har foræret Lars Løkke et højskoleophold og sagt sin mening om nedskæringerne i de kreative fag i folkeskolen. Og han kritiserede DMA for et par år siden for ikke at lade kunstnerne synge live og dermed vise hvad musikken faktisk kan. Han ved at sangskrivning er et håndværk og sagde til Politiken for nogle år siden Der er ikke to processer omkring tilblivelsen af en sang, der er ens. Men når det er sagt, så er det også et håndværk at skabe en popsang med hitpotentiale.

Og så har han skabt sin egen pris som gives til et særligt talent. Han har med andre både et krav til staten om at give alle adgang til de kreative fag, men samtidig en bevidsthed om at man faktisk kan og har en pligt til at gøre en personlig forskel.

Det er med andre ord det politiske, men måske i særlig grad arbejdsmanden vi gerne vil hylde og vise vores respekt, når DPA giver et påskønnelseslegat til Mads Langer."
- Tale den 17. november 2019 af Niels Mosumgaard, Formand i DPA

Læs mere om priserne her: Musikskabernes aften

Mads Langer